Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 23/08/17

Carlsberg fejrer fødselsdag med øl, streetfood og gratis koncert med Phlake

  • Foto: PR Foto: PR
Carlsberg fylder 170 år og inviterer til gadefest.

I år er det 170 år siden, at bryggeriselskabet Carlsberg blev grundlagt, og de gyldne dråber begyndte at flyde fra hanerne. Det bliver fejret med maner, når der fyres op for gadefest med øl, mad og fed musik på Vesterbro.

Området omkring det gamle Carlsberg-bryggeri danner rammen om festen lørdag 26. august fra kl. 13 frem til midnat, og der er sørget for masser af underholdning og et bredt udvalg af øl. I dagens anledning åbnes J.C. Jacobsens gamle have, så der kan chilles til loungemusik og spilles sjove spil, og en række foodtrucks ruller ind på området med godter til ganen.

Se også billederne: Sådan så Carlsberg ud i gamle dage

Carlsbergs laboratorium forvandles midlertidigt til en biograf, hvor du kan se Warner Brothers-filmen »Rebrewing the Father of Quality Lager«, der fortæller historien om Rebrew-øllen, som er blevet til ved hjælp af  det oprindelige gær fra Carlsbergs allerførste øl. Og der er selvfølgelig mulighed for at smage.

Fødselsdagsfesten byder desuden på en gratis koncert med danske Phlake Kl. 16.30.

Se også: Programmet er klar til Københavns gigantiske fødselsdagsgadefest

Du kan også besøge en miljøvenlig vindmøllebar, der er drevet af energi fra vinden og en cykel, hvor man kan hjælpe med at træde i pedalerne. Og så står en flok kunstnere for de kreative indslag, når Gamle Carlsberg Vej skal pyntes med streetart, der tager udgangspunkt i Carlsbergs historie.

Der er gratis adgang til festen.

Læs mere på Facebook.

Hvad: Carlsbergs 170-årsfødselsdag
Hvor: Visit Carlsberg, Gamle Carlsberg Vej 11, København V
Hvornår: Lørdag 26. august kl. 13 til 00
Hvor meget: Gratis entré

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

AOK Tjenester