Når Tina Saaby skal transportere sig mellem hjemmet på Vesterbro, tegnestuen i St. Kongensgade og møder forskellige steder i byen, sker det som oftest på cykel. En herremodel, hvor det er svært at få benet svunget op over stangen, når hun som denne dag er iført en stram nederdel. Men det går.

Arkitekt og partner i Witraz Arkitekter, Tina Saaby, og fra den 1. september Københavns nye stadsarkitekt har inviteret Boligen med på en cykeltur fra hjørnet af Tagensvej og Rovsinggade til Frederiksberg Centret på Falkoner Allé for at fortælle om sit yndlingsbyrum: Den grønne cykelrute fra Nørrebro til Frederiksberg gennem bl.a. Nørrebroparken.

Her har hun kørt utallige gange, da Witraz har været involveret i store projekter i Lejerbos almennyttige boliger i Mjølnerparken og Den Grønne Trekant, som ligger på hver sin side af første del af cykelruten.

Fotografen har lånt billedredaktørens cykel, for normalt cykler fotografer ikke på job. Claus Bech er dog ved at sætte en ekstracykel i stand, som han vil have stående i bladhusets cykelkælder. For så kan han cykle ud til opgaver i nærheden, som ikke kræver, at han har det store udstyr med.

Det glæder Tina Saaby, at fotografen vil til at cykle, for den kommende stadsarkitekt bakker fuldt og helt op bag København som cykelby.

Læs også:
København set med friske øjne

Den første del af ruten går langs med Mjølnerparken, hvor fire nye gavlmalerier lyser op og børnestemmer fra bebyggelsens børnehave følger os på vej.
Både foran Mjølnerparken og Den Grønne Trekant er der hegn ud mod cykelruten.

»Og dem kunne jeg rigtig godt tænke mig blev delvis fjernet eller flyttet ind i bebyggelsen, så byrum og boligområder flyder mere sammen. Hvis der ikke er hegn omkring byggerierne, vil det blive meget mere naturligt for folk at passere, og dermed gøre boligområderne til en mere integreret del af kvarteret,« siger Tina Saaby.

Videre på ruten passer vi den anonyme bagside af en stor grå bygning, hvor der i et åbent vindue står en mand med bar overkrop. Måske er det et omklædningsrum i en virksomhed, eller måske bor han der.

»Jeg kører ofte og undrer mig over, hvad der gemmer sig derinde bag murene. Nogle gange finder man ud af, at det er bygninger, som man kender udmærket fra forsiden, men aldrig har tænkt over, hvordan de så ud bagfra,« siger Tina Saaby.

Vores tur foregår en formiddag, men cykler man om eftermiddagen eller om aftenen, er der masser af folk, hunde og børn, som spiller bold, griller, leger eller sidder og hygger sig ude. Også storbyens mange løbere har taget cykelruten til sig, fordi man her kan løbe uden at blive generet af biltrafik.

»Man kommer meget tæt på noget hverdagsliv, som er anderledes end ens eget. Det kendetegner hele ruten, og derfor er den interessant. Man kan også nærmest læse Københavns bygningshistorie undervejs,« siger Tina Saaby, mens vi står af cyklerne for at trække over den hektiske Nørrebrogade.

Læs også:
Nordvest rykker
Assistens - oasen midt i byens larm
Carlsberg har det hele
Det ukendte Holmen

På hjørnet overfor ligger Mister – en herretøjsbutik, der reklamerer med gratis oplægning, og som minder Tina Saaby om hendes barndomsby Herning.

»Nørrebrogade har sin helt egen stemning af Mellemøsten med indvandrere på indkøb blandet med hippe unge på café, sportsaktiviteter og noget meget provinsielt. Man får det hele på én gang, når man står, hvor cykelruten krydser gaden, inden man igen forsvinder ind i de fredsommelige grønne omgivelser i Nørrebroparken.

Her har GHB Landskabsarkitekter i samarbejde med professor Steen Høyer taget udgangspunkt i Danmarks kulturlandskab og plantet træer hentet fra landbrugets hegnsplantninger.

»Grantræerne er i en hel anden skala end »normale« træer i en park, som har en høj stamme og en krone,« siger Tina Saaby, som også er meget begejstret for de to gule tårne med ur, som står i parken.

Cykelruten er anlagt gennem eksisterende parker og grønne områder, og er dermed ikke tænkt ind fra begyndelsen.
»Og det er nok meget godt. For nu slår ruten nogle sjove sving og efter min mening, må ting heller ikke blive for pæne, hvilket nok var sket, hvis man havde anlagt cykelruten fra bunden.«

Vi kører videre og når til Jagtvej, hvor cykelruten for en kort bemærkning er lagt ud på en ganske almindelig vej, fordi Engstrøm Biler ligger i vejen for stiens videre forløb. Men snart er vi igen væk fra bilernes rækkevidde og krydser grænsen til Frederiksberg.

»Ruten er et godt bud på noget vigtigt i byen: Nemlig at få skabt sammenhæng. Både mellem de lokale miljøer, når folk skal fra det ene sted til det andet. Men også en smutvej på tværs af de store færdselsårer, hvilket er rigtig vigtigt i en storby. Og da cykel- og gangbroen over Ågade blev åbnet for to år siden, betød det for mig, at jeg var ti minutter tidligere hjemme, når jeg kom fra Nørrebro.«

Der er ingen synlig markering af kommunegrænsen, men med en arkitekts øjne er grænsen tydelig:

»Byrumsinventaret skifter udseende. F.eks. er lygtepælene malet i den særlige Frederiksberg-grønne farve, og man cykler inde i mindre parkrum end i København. Men ellers sker der intet, og det er endnu en stor kvalitet ved cykelruten, at den så ubesværet krydser en kommunegrænse, for det kan ellers hurtigt blive besværligt, når to kommuner skal blive enige,« siger hun.

Har hun tid, står hun af og trækker gennem Landbohøjskolens have, som hun holder meget af, men i dag er der ikke tid til svinkeærinder, så vi bliver i sadlen med kurs mod målet: Falkoner Allé, hvor ruten kommer ud lige over for Frederiksberg Centret.