
Så er det igen blevet tid til at råbe hurra på Islands Brygge – eller Bryggen, som bydelen bliver kaldt i folkemunde. I år er det 103 år siden, at de første beboelsesområder blev oprettet på øen, og det bliver fejret i weekenden med blandt andet bakkesangerinder, hundeshow, ballonklovne og stand-up.
Festivitasen bliver kickstartet fredag, hvor kunstnergruppen Art Rebels indtager bydelen og bygger barrikader, laver huler af garn og trykker plakater på gaden, og klokken 19 går sangerinden Louise Moe på scenen for at give koncert.
Fødselsdagsfesten fortsætter indtil søndag eftermiddag.
Herunder kan du finde et uddrag af weekendens program, læs hele programmet her.
Fredag d. 5. september
kl. 16: Forfatteroplæsning ved Arn Lou og Kaj Himmelstrup i Kulturhusets sal, fri entré.
kl. 16: Amager Fælled Skole og Skolen på Islands Brygge viser deres historieranker, mens Mariane Josefsen og børnene fortæller historier i lysthuset, fri entré.
kl. 20: Koncert med Louise Moe, fri entré
Efter den gratis, udendørs koncert fortsætter musikken indendøre og koster en 50'er i entré.
Lør 6. september
kl. 10-17: Markedsdag på Kirsebær Alléen, fri entré.
kl. 13-15: Hundeopvisning ved Københavns Politi ved kajen foran Kulturhuset, fri entré.
kl. 13-15: Ponyridning ved kajen foran Kulturhuset, fri entré.
kl. 20-21: Stand up ved Anders Stjernholm og venner, fri entré.
kl. 21.30: Koncert med Jane og Shane, fri entré
Søndag d. 7. september
kl 15:00: Ballonklovnen TuTu laver løjer i lysthuset, fri entré.
kl. 16.15: Bakkesangerinderne giver den gas med strømpebånd og masser af lir i lysthuset, fri entré.
De kommende dage fortsætter Bryggens arrangementer med børnejazz, tangoaftener, koncerter og masser af dans. Læs hele programmet her.
AOK har lavet en guide til Islands Brygge anno 2008.