Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 20/11/07

Bold på storskærm - til alle

  • Fodbold på storskærm Foto: Bax LindhardtFodbold på storskærm Foto: Bax Lindhardt

Café Sporten

Falkoner Alle 54
2000 Frederiksberg

Cafe Sporten: Thaibold

Foto: Ikke oplyst
Mangler du lidt krydderi i din hverdag, og spekulerer du over, om det er Tevez, Messi eller Cannavaro, som du minder mest om på en fodboldbane, så vil en tur på Cafe Sporten kunne hjælpe dig med det første og måske det andet. På denne sportscafe, som udefra ikke gør meget ud af sig selv, kan man nyde en omgang thaiinspireret mad, mens man ser showbold fra den europæiske scene. De to storskærme og seks mindre viser den danske, spanske og italienske liga plus Champions og Premier League samt UEFA Cup’en.

Ørsted ølbar og cafe

Nørre Farimagsgade 13
1364 København K

Ørsted Ølbar: skærmbold for novicer

Foto: Ikke oplyst
Mellem Nansensgade og H.C. Ørstedsparken ligger Ørsted Ølbar og cafe. Som navnet antyder, hører stedet til i den mere velfriserede ende af fodboldbarskalaen, og det er et godt sted at gå hen, hvis man er novice indenfor storskærmsfodbold eller mest ser bold for hyggens skyld. Stedet er lyst, og frem for fodboldklenodier hænger der plakater med moderne kunst på væggene. Som navnet antyder fylder øllet en del på Ørsteds, og man kan nyde øl fra bl.a. Belgien, Mexico og Canada, mens man ser fodbold fra alle de store europæiske turneringer og ligaer på stedets ene storskærm. Det er også muligt at få lidt fast føde i form af en tapas-platte til kun 30 kr. Til de større fodboldkampe kan man købe stadionplatten, som består af den klassiske fodboldstadionføde: 2 ristede med brød.

Kennedy's Irish Bar

Gl. Kongevej 23
1610 København V

Kennedys Bar: Fodbold og irsk bold

Denne irske sportspub viser europæiske turneringer og ligafodbold fra Danmark, England, Skotland og selvfølgelig Irland. Stemningen skal efter sigende være ekstra humørfyldt, når der vises Gaelic football, den store publikumsmagnet i Irland, som er et gadekryds mellem almindelig fodbold, rugby og basket.

O'Learys Sportsbar & Restaurant

Bernstorffsgade 14
1570 København V

O'Learys: Better than Live ...

Olearys sportsbar Foto: Uffe Weng
Sportsbaren O'Learys på Københavns Hovedbanegård er mastodonten indenfor fodboldbarer med deres tre storskærme og intet mindre end 42 fladskærme. O'Learys viser alt, hvad der kan vises af fodbold, også U21 landsholdkampe, og de viser flere kampe samtidigt, hvilket resulterer i forskellige grupperinger af heppen og buh’en foran de forskellige skærme. Dette flimmerfodboldslaraffenland er stedet for alle fodboldgale individer, lige meget klubtilhørsforhold. O'Learys er ikke blot en bar men også et spisested, og køkkenet serverer blandt andet, hvad der må betegnes som en klassiker, når man taler om sportsmad: burgeren. Hvis du gerne vil kombinere mad med bold, kan bordbestilling anbefales. 'Better Than Live' er O'Learys selvsikre slogan. Slå et smut fordi på en kampdag og vurder selv, om sloganet holder.

Cafe Svejk

Smallegade 31
2000 Frederiksberg

Cafe Svejk: Boldsnak og tjekkisk øl

Cafe Svejks ejer Kim har tre passioner: tjekkisk øl, rock fra 60’erne og sidst, men ikke mindst, fodbold. Den 42-tommer store skærm er velplaceret ved baren, og her kan man se fodbold, mens man får sig en nyskænket tjekkisk øl fra hanen. Hvis man før, under og efter en kamp trænger til at drøfte stort og småt indenfor fodbold, vil boldentusiasten Kim altid stå klar med en kommentar eller to. Og når der ikke lige er fodbold på skærmen, flyder der tresserrock ud af højtalerne.

 

Skriv en kommentar

Modtag nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med overblik over filmpremierer, clubbing, nye restauranter, udstillinger og meget mere. Udsendes hver torsdag.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media