Jeg betragter mig som billedmager. Jeg bruger slet ikke begrebet kunst. Det er jo røg, damp og snak, om det er det ene eller det andet, men jeg tager da det, jeg laver, alvorligt, og har en kvalitetsfornemmelse,« siger Flemming Quist Møller, som af mange andre mennesker dog alligevel bliver betragtet som lidt af en multikunstner.

Han har gennem sit liv arbejdet som forfatter, illustrator, musiker, filminstruktør, scenograf og skuespiller, men de fleste af os kender ham nok bedst som manden, der tegnede og skrev børnebogen »Cykelmyggen Egon« og siden lavede den jazzede og udsyrede tegnefilm »Bennys badekar« om drengen, Benny, der svømmer ned gennem badekarets afløb til en forunderlig verden med Hummerdrengen, sexede havfruer og splittergale sørøverskeletter.

Det er en masse fine, sjove, underfundige og skæve universer, man nærmest har lyst til at flytte ind i - med illustrationer og historier, der har kant og fantasi og en mundret, småflabet københavner-dialog.

I dag er Flemming Quist Møller 68 år og har lavet et hav af børnebøger og tegnefilm og spillet om end ikke flere koncerter sammen med jazz/verdensmusik-bandet Bazaar, som hans gode gamle venner Anders Koppel og Peter Bastian også har huseret i siden 1976.

For ud over lysten til at tegne, er Flemming glad for musik og har spillet congatrommer sammen med Bazaar og en masse andre bands, når chancen har budt sig. Det har blandt andet smittet af på hans tegnefilm, hvor musikken har en væsentlig betydning.

»Hele musik- og lydsiden af tegnefilm er noget, jeg går meget op, og jeg ved, at det har en enorm  stor betydning for det samlede udtryk, så det er jo vidunderligt, at jeg nogle gange kan få lov til at få nogle af de bedste til at udfolde sig i mine tegnefilm. Hvis der er brug for trommer, så napper jeg jobbet selv, men det er kun dét, som jeg egner mig til. Lydinstruktion er også en vigtig del af min arbejdsindsats. Papiret har jo ikke nogen lyd, så alt skal bygges kunstigt op, og jeg er med på alle optagelser af det mindste dørsmæk,« fortæller han.

Lysten til at tegne har han sådan set altid haft. Den opstod helt tilbage i drengeårene, og siden dengang har han drømt om at komme til at leve af sin streg og illustrere og forfatte børnebøger.  
»Alle børn tegner jo, og på et tidspunkt holder de fleste op, fordi de ikke synes, det ligner godt nok. Men nogle holder aldrig op, og jeg er så én af dem,« fortæller Flemming Quist Møller.

Efter Flemming havde kvittet gymnasiet – og det på den dag, han fyldte 18 år, for så kunne hans forældre ikke længere styre et trygt uddannelsesforløb for deres søn – kom han i lære i tegnefilmsfirmaet Bent Barfod Film, hvor han blev i et år og lærte tegnefilmsuniverset og sin kammerat og fremtidige kollega Jannik Hastrup at kende.

Tegneren og musikeren Flemming Quist Møller. Foto: Chrisitan Als

Derefter røg han en tur i militæret, hvorfra han begyndte at sende satiriske striber ind til dagbladet Information. De blev så glade for hans streg, at de ansatte ham som bladtegner, da militærtjenesten var overstået. Og en dag Flemming sad hjemme og tegnede til Information med sin treårige søn på gulvet, opstod hans første figur - Cykelmyggen.

»Jeg skulle jo også underholde min unge. Så jeg havde en aftale med ham om, at han skulle lege på gulvet. Men for at han ikke forstyrrede, fik han en underholdningstegning indimellem, som han kunne kigge på. En dag havde han fået et myggestik på benet, og så tegnede jeg en myg med en brod og vinger for at vise, hvordan den fungerede, og gav myggen en cykel at sidde på, for at den kunne blive lidt sjovere. Så blev det en cykelmyg, og det var egentlig et sjovt ord, og så opstod »Cykelmyggen Egon« derfra. Jeg havde en idé om, at det skulle være en tegnefilm, for på det tidspunkt havde jeg kontakt til Danmarks Radios B&U-afdeling, men det havde de ikke råd til, og så tænkte jeg, at det var på tide, at lave den som en bog. Det blev i 1967,« fortæller han.

Hvad indeholder en god børnebog?
»Den skal bygge på noget af det, jeg kan - noget der skal være oplagt og sjovt at tegne, og så er der en almindelig tommelfingerregel om, at man skal have en figur med en konflikt, som børnene kan identificere sig med. Men jeg har ikke nogle teoretiske opskrifter. Det er en mavefornemmelse.«

Der er en sekvens i Bennys Badekar, hvor havfruerne fjoller med Benny og Hummerdrengen, og så syrer det hele ud med 60er-jazz og farveeksplosioner a la Andy Warhol. Hvad skete der lige dér – havde I røget en ordentlig bønne?

»Det gjorde man jo dengang, men det er jo ikke andet end farveleg og fantasi. Og dengang og i dag er min holdning, at man ikke bare skal lave noget, andre har lavet før, og som man ved altid er sikkert. Børn er efter min mening meget åbne over for noget nyt, og man kan også bruge ord, udtryk og begreber, som de ikke kender, for hvordan skal de ellers lære dem at kende, hvis det altid er gennemtyggede begreber, man er helt sikker på, at selv den tungeste kan være med på? Jeg har ikke været ude for, at børn stod af over for noget, der kørte ud af tangenten - tværtimod.«

Hvor stor en del fantasi og virkelighed skal der til i en børnebog?
»Jeg begynder gerne i en almindelig børnehverdag, hvor der pludselig kommer en åbning til en fantasiverdenen, og én af dem er i »Bennys badekar«. Badekaret er jo et oplagt sted. Dér sad jeg selv og legede som barn, og dér har mine børn og børnebørn også siddet i timevis. Derudover bygger jeg på de erfaringer, jeg har med at underholde børn. Efter jeg havde lavet »Cykelmyggen Egon«, efterprøvede jeg tit nye projekter på min egen søn og på jævnaldrende børn, når jeg var ude på børnebiblioteker og tegne og fortælle. Og dér fik jeg altid en reaktion fra børnene. For eksempel havde jeg fortalt og tegnet »Bennys badekar« på en flipover, og så var der et barn, der spurgte, om der ikke er nogle farlige dyr i badekarret. Og jo, selvfølgelig skulle der være det. Så tegnede jeg en haj. I dag efterprøver jeg mindre og mindre, for jeg kender så godt til at underholde børn. Men når vi laver tegnefilmsprøver, viser vi også en simpel udgave til børn, og så sidder vi og glor på ungerne - ser hvad der fænger dem. Man kan jo lige så godt tjekke af, inden man går i gang med den dyre del af arbejdet.«

Hvor meget tænker du på forældrene, når du skriver og illustrerer - de voksne skal jo gide at læse bogen for deres børn!

»Jeg sidder ofte og læser replikkerne højt for mig selv for at finde ud af, om de ligger godt i munden, og så ved jeg, at det er sjovest for børn, hvis det er nogenlunde mundret. Jeg tænker også på, at højtlæserne skal gå til bogen med liv og lyst, for man lægger også beslag på de voksnes tid. Det må gerne være så frisk fra fad og underholdende, at voksne, der ikke er fuldstændig forstenede typer, også kan få noget ud af det. For når børn først er vilde med en bog, vil de jo høre den igen og igen.«

Mange år efter - hvor hans velkendte figur, Snuden, også var dukket op - kom Jungledyret Hugo til verden. Den lavede han sammen med sin søn, Carl, og det var oprindeligt en bestilt radioføljeton, som Flemming Quist Møller selv skrev og indtalte.

»Da den var færdig og udsendt, tænkte jeg, at den lige så godt kunne udkomme som bog. Jeg havde ikke tænkt den i min egen streg, men noget mere naturalistisk, og på det tidspunkt gik Carl på Danmarks Designskole som illustrator, så det kunne være sjovt, hvis han illustrerede den og fik den ind som skoleopgave. Siden fik vi en henvendelse fra A Film, som havde set bogen og var på jagt efter en god historie, og vi lavede en stor biograffilm.«

Det er ikke kun Carl, der har været inde over Janniks projekter. Hans næstældste barnebarn, Selma, indtalte og sang for dansemyggen, da Flemming Quist Møller i 2005 lavede tegnefilmen »Cykelmyggen og dansemyggen«.

Har du et element, der altid skal være i dine bøger – for eksempel dukker der tit nisser op de mærkeligste steder?

»Nej, der er ikke noget, der automatisk sniger sig ind - det afhænger af, om det lige passer. Men jeg går stærkt ind for nisser og trolde. Og nisser er altså ikke julemænd – det må man aldrig blande sammen. Julemænd er jo bare en tysk figur, som Coca-Cola har gjort så frygtelig populær,« siger han.

Det med nisser kan man høre mere om, hvis man dukker op på Lousiana i dag klokken 16, hvor han fortæller ud fra sin børnebog »Syv ægte æventyr«, der begynder med et gammelt folkeeventyr, som Flemming Quist Møller en gang fik fortalt og senere gengav med sine egne ord. Og dagens oplevelse på Lousiana bliver ikke oplæsning, men en fortælling, for så når han meget længere ind til sit børnepublikum.

»Når man sidder med næsen nede i en bog, har man ikke kontakt med børnene. I den mundtlige fortælling, hvor man henvender sig direkte til børnene, kan man bruge mimik og gestik, og det giver liv til historierne og en hel anden kontakt og intensitet mellem den optrædende og børnepublikummet,« slutter han.

Hvad: Louisiana Literature
Hvor:  Louisiana, Børnehuset, Gl. Strandvej 13, Humlebæk
Hvornår: Til og med lør. 21. aug. Flemming Quist Møller optræder fredag d. 20. august kl. 16
Hvordan: Se mere på Lousiana.dk

Mere om Flemming Quist Møller
Ud over glæden ved at tegne, male og spille på trommer er Flemming Quist Møller stærkt interesseret i fugle og natur. Og de tre elementer har han samlet i en faglig erindringsbog »Rytmer og abestreger«, som skal udkomme på Gyldendal en gang i 2011. Derudover bruger han også en masse tid på at male. Det betragter han som en livsstil og meditationsform, hvor han inddrager alle mulige stilarter. I oktober måned kan man se en del af hans værker på en udstilling på Æglageret under Holbæk Kunstforening.