Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 24/02/10

Besøg Klump, Pingo og Pildskadden i Tivoli

Tidspunkt

Fredag 16. apr. 2010, kl 22:00
Fredag 23. apr. 2010, kl 22:00

Tivoli - Plænen

Vesterbrogade 3
1630 København V

Kontakt

33 15 10 01
 

 

 

 

  • Foto: PR Tivoli Foto: PR Tivoli
Ledelsen bag Tivoli vil i år gøre lidt ekstra for børnefamilierne, og resultatet er "Rasmus Klumps Verden".

Hvor Tivoli sidste år kræsede for vovehalsene med forlystelsen "Vertigo",  vil der i år være en speciel overraskelse til børnefamilierne. Et 1.300 m2 stort område er netop nu i gang med at blive forvandlet til en Rasmus Klump tema-afdeling særligt dedikeret til familier med yngre børn. Det er den gamle legeplads i Tivoli, som er blevet inddraget til projektet.

"Den gamle legeplads trængte virkelig til en overhaling, og Rasmus Klumps Verden bliver et endnu bedre og større afsnit til børnene," siger Tivolis pressekoordinator, Torben Plank.

Det var Tivolis direktør, Lars Liebst, der kom på idéen om Rasmus Klumps Verden efter at have læst, at forlaget Egmont havde overtaget rettighederne til tegneseriefiguren og hans venner Pingo, Skæg og Pildskadden.

"Vi synes, at Rasmus Klump passer godt ind i Tivolis univers og indledte derfor et samarbejde med Egmont. Han er en af de få figurer, som er kendt af alle generationer fra de allermindste i en familie til oldemoren på 90 år," siger Torben Plank.

Og det er ikke kun i Danmark, at Klump og vennerne er velkendt. Siden tegneserien så dagens lys i 1951, er den blevet udgivet i over 20 millioner eksemplarer i mere end 20 lande.

Skibet Mary og Klumps pandekagehus

Børnene vil kunne leve sig ind i det Rasmus Klump-univers, som de kender fra bøgerne. Afdelingen kommer til at bestå af  klynger af legeøer, som kobler ca. 40 forskellige aktiviteter sammen, f.eks. rebstiger, der fører op i et ni meter højt fyrtårn, og kravlerør i Pingonesien, som er et legeområde forbeholdt børn på 0-6 år. Ungerne vil også få glæde af en mini-gondol-karrusel.

Midt i Rasmus Klumps Verden kommer der til at befinde sig en gigantisk hval, som skal indeholde en restaurant med 50 siddepladser. Det bliver ikke overraskende et pandekagehus, hvor man vil kunne få Rasmus Klumps livret i alle afskygninger. Tivoli står selv for driften af restauranten, som også indrettes med særligt hensyn til småfolk og har puslerum.

På toppen af restauranten vil Klumps trofaste skib, Mary, ligge 'for anker'.

Amerikansk forlystelses-arkitekt står bag
Det er den amerikanske arkitekt Jumana J. Brodersen, som har været chefdesigner for forlystelsesparkerne Busch Gardens og Sea World i USA, der står for udtrykket. Hun er specialiseret i at designe legepladser og har vundet prisen Thea Award, der er forlystelsesindustriens pendant til en Oscar.

"Jeg stod sidste år for opførelsen af en Sesame Street-forlystelse i Busch Gardens i Tampa, Florida, som Mikkel Sonne, som er projektleder i Tivoli, var vildt begejstret for. Han kontaktede mig i april 2009 og præsenterede mig for idéen om Rasmus Klump Verden, og jeg var straks ombord,” siger Jumana J. Brodersen.

”Jeg kendte ikke noget til figuren i forvejen, så jeg tilbragte mange timer i mit hjem i St. Louis i Missouri med at læse en ordentlig stak Rasmus Klump-hæfter,” siger hun.

”Vi har alle været fordybet i de danske fortællinger om Rasmus Klump, Skæg, Pingo og skibet Mary. Farverne, prikkerne, figurerne og de finurlige detaljer i Rasmus Klumps Verden passer perfekt til os,” siger Tivolis design- og udviklingschef Mikkel Sonne.

Rasmus Klump mobber ikke
Samarbejdet mellem de to designere vil resultere i en forlystelse, som udover at være spændende og underholdende også skal sende et vigtigt budskab til de børn, der vil bruge den.

”I Rasmus Klump er der aldrig nogen, der mobber hinanden, hvad der ellers ofte er tilfældet i mange andre børneserier,” siger Tivolis pressekoordinator Torben Plank.

”Kronprinsesse Mary modtog i november 2009 Rasmus Klump-prisen for sit arbejde med ”Fri for mobning”, og i den forbindelse kom hun forbi Tivoli og indviede Rasmus Klumps Verden. Det er vigtigt for os, at det er et budskab, børnene fanger,” siger han.

Rasmus Klumps Verden åbner for besøgende 12. maj. 

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Jeg vil bogmærke din blog

Jeg vil bogmærke din blog og få mine venner se heroppe ofte. Jeg er helt sikker på de vil lære masser af nye ting her end nogen andre. Tak for at dele disse oplysninger. Vide mere om ansvarsforsikring.
Regards,
spy cell phone

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media