Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 01/09/10

Bedre plads til de tohjulede

  • Foto: Jan Astrup / Scanpix Foto: Jan Astrup / Scanpix
Forsøget med bredere cykelstier på Nørrebrogade i København skal gøres permanent. Beboerne er glade, mens butikkerne gerne så planen afblæst.

De cirka 36.000 cyklister, der hver dag kører ad Nørrebrogade i København, skal fortsat have god plads. Cykelstierne mellem Søtorvet og Nørrebro Runddel bliver op til fire meter brede.
 
»Det er i princippet det samme forsøg, som vi har arbejdet med i kommunen de seneste par år. Men nu bliver forsøget permanent,« siger leder af Nørrebrogadeprojektet i Miljø- og teknikforvaltningen Klaus Grimer.

Nørrebro Lokalråd, der repræsenterer beboerne, er glade for at slippe for unødig trafik:
»Nørrebrogade skal kunne håndtere den lokale trafik, men der er ingen af os, der bor her, som ønsker en pendlergade. Derfor er vi godt tilfredse,« siger formand Kim Christensen.

Kunderne er kørt videre
I midten af september starter arbejdet med at anlægge de brede cykelstier, fortove og platforme ved busstoppestederne. På sideveje uden lyssignal bliver der også sat bænke op og plantet træer i såkaldte ’pladsrum’.

Selvom der fortsat vil være af- og pålæsningszoner, er de forretningsdrivende ikke begejstrede for planen.

»Det er vanskeligt at komme til for det segment af kunder, der kommer bilende. For mange er omsætningen gået ned i højere grad, end finanskrisen berettiger,« siger formand for Nørrebro Handelsforening Hans Mejlhede.

»Men det er ikke lige slemt for alle. Det er værre for en farvehandler end en café,« tilføjer han.

Brede cykelstier
- Onsdag den 1. september kan du få tjekket gearene og smurt kæden kl. 16-18 på Dronning  Louises Bro. Anledningen er, at forsøget med bredere cykelstier og fortove på Nørrebrogade bliver permanent.

- Teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) og lokalformand Kim Christensen fortæller om planen.

- Forsøget blev indført i oktober 2008 af daværende teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R)

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

Sikke en dejlig beslutning

Jeg bor ikke på Nørrebro, men cykler der jævnligt. Jeg synes, at det har hjulpet virkelig meget, at man har lukket gaden (og man kan håbe, at bilerne snart holder op med at køre der alligevel).
Nu hersker der en helt anden stemning, som ikke er så tumulit agtig og hvor man rent faktisk kan høre sine egne tanker! Det bliver kun bedre, når fortovene også bliver bredere, så man ikke er nødt til at gå på cykelstien.
Til de, der brokker sig over, at der er biler alle andre steder i København kunne jo foreslå, at andre gader blev lukket? Bindam er vel heller ikke bare vågnet op en dag og har besluttet, at af alle gader i København, var Nørrebrogade den eneste, der kunne lukkes. Det har været én (hvis ikke den) af de mest befærdede veje, og nok kunne give det bedste resultat.
Ærgerligt, at nogen skal have så ondt i røven over det!
Jeg ville sgu ikke græde, hvis Vesterbrogade, eller H.C. Andersens Boulevard blev spærret! Vi bør stå sammen om det, i stedet for at være så skidesure over, at det ikke lige var din vej, der blev spærret.

 

Fedt for Kbh N, knap så fedt for resten af Kbh..

Er jeg den eneste i København som ikke har bil, som godt kan se at det har givet mange flere biler på Vesterbro og Østerbro, at lukke Nørrebrogade? Det gør resten af København meget farligere, at færdes i på cykel.
Hvis politikkere mener at det er en god ide, er kun fordi de lukker øjnene for bagsiden af deres gyldne medalje!

 

Ikke alle er begejstrede!

Det er absolut ikke alle borgere på Nørrebro, som er begejstrede for ændringen af Nørrebrogade. Det virkede som om, beslutningen blev taget på forhånd. Og uden chance for indvendinger. Svaret fra kommunen lød, at det var hvad beboerne og cyklisterne ønskede. Jeg så aldrig spørgeskemaer eller lign. Rigtig synd for livet på Nørrebrogade!

 

Tillykke

Stort tillykke til nørrebro. I har nu vist at i er lige så egoistiske som man forventer. Ja i har da fået det hyggeligt, men det er på bekostning af alle andre københavnere som nu må lide under større trafik-kaos og mere forurening. Men heldigvis ikke foran jeres cafe'er. Der er nu pokkers til forskel på strøget og så nørrebrogade. Strøget ligger i centrum. Nørrebrogade var en af de helt store indfaldsveje. Mon trafikken forsvinder helt af sig selv?. Ja - men kun på nørrebro. Alle andre steder er den nu værre...

 

Dejligt for Nørrebro

Det er da fint at borgene på Nørrebro er så begejstrede for forsøget. Når nu al forretningsliv mv er visnet og der kun er de samme grønthandlere og cafeer tilbage så husk at det er jeres egen skyld og lad være med at klynke!! Københavnerne må være ufatteligt naive siden de tror de kan (over)leve af et caféliv,... men lad dem da prøve. Har forlængst opgivet København og kører alle andre steder hen.

 

Herligt!

Endelig en fastholdelse af en ambitiøs ide! Nørrebrogade bliver banebrydende og vil danne skole for flere lignende projekter.
Med hensyn til bilisternes piveri er der vel blot at tilføje at de bare må vænne sig til at vi ikke gider have unødig luft- og støjforurening i København. Tag, bussen,cyklen, metroen eller toget. Det er et sundt langsigtet perspektiv at priotitere miljø over gammeldags trafiksynspunkter.
Endnu en gang tak til Klaus Bondam for hans fremsynethed og mod

 

Det samme hvergang?

@Brian R: Nu er Nørrebrogade jo ikke Strøget, vel? Det er en vej der fører IND til centrum af København og med afspærrelsen har man med stort held fået folk til at bruge andre, langt mindre velegnede gader til bilkørsel. Hvis du selv boede på Nørrebro, ville du se det trafikale kaos der hersker i dette område. Og alle andre områder, hvor Københavns Kommune har fået gennemført deres vanvittige "cykelby"-planer.

 

Det samme hvergang

Der skal laves en gågade. Så piver butikkerne, også selv om det viser sig at en gågade faktisk giver flere handlende. Der er IGEN biler der normalt stopper op i de trafikkerede gader for at handle. Jeg var så heldig at jeg boede i Nykøbing Falster for omkring 20 år siden da deres hovedgade blev til gågade. Alle butikkerne pev. uuhhh nu vil ingen købe der mere. Nu er hovedgaden noget af det hyggeligste og omsætningen steg 10-20 % inden for det første år og ingen butikker vil gå tilbage.

Tror i at butikkerne på Strøget ville gå med til at der måtte køre biler igen :D

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media