Hver dag kl. 16.00 går lykkedyrerne Hr. Hjort, Peter Pindsvin, Robert Ræv og Grev Grævling parade gennem gaderne og hilser på børnene, der følger med dem rundt. Til slut ender de kære dyr på Friluftsscenen, hvor de opfører et lille show.
Hvad er Bakken uden Hr. Hjort, Peter Pindsvin, Robert Ræv og Grev Grævling? Nogenlunde det samme som Disneyland uden Mickey Mouse, Anders And og de andre kändisser fra Andeby.
For hvad er en forlystelsespark uden børnevenlige lykkedyr man både kan kigge på, kramme på og måske lade sig fotografere sammen med? Nej vel?
Bakkens fire maskotter har været et stort hit blandt de mindste, efter de blev introduceret i sommeren 98.
Hver dag klokken 16.00 går Hr. Hjort, Peter, Robert og Greven parade gennem gaderne og hilser på børnene, der følger med dem rundt. Klokken 16.30 ender de kære dyr på Friluftsscenen, hvor de opfører et lille show med lidt samtale og lidt sang. Bagefter har børn og meget barnlige sjæle mulighed for at blive fotograferet sammen med dem.
Inspirationen til maskotterne er dels hentet i Disneyland, dels i det lokale dyrerige – Dyrehaven, selvfølgelig – hvor både hjorte, pindsvin, ræve og grævlinge har hjemme.
I perioden fra den 28. juni til 17. august kan dyrene også opleves kl. 14.30.