Føj til favoritter Del Send
Byliv | 17/08/10

Assistens - oasen midt i byens larm

  • Foto: Søren Bidstrup Foto: Søren Bidstrup
Arkitekt Jens Thomas Arnfred ser gerne, at byen bliver tættere, og derfor er det vigtigt med oaser. Boligen gik en tur med arkitekten på Assistens Kirkegård, der er hans yndlingsbyrum.
Det er en mentalt svalende stilhed. Man møder den, når man via Kapelvej træder ind på Assistens Kirkegård fra den travle, larmende og lugtende Nørrebrogade. Man går fra støj for alle sanser til ro for alle sanser.

Netop kontrasterne har gjort kirkegården til arkitekt Jens Thomas Arnfreds favoritkvarter. Og så vil en af stifterne bag en af landets mest anerkendte tegnestuer, Vandkunsten, også gerne vælge et lidt anderledes byrum, når han nu bliver spurgt.

»I virkeligheden er det ret banalt. Det er bare græsplænen sammen med stilheden, der gør den store forskel. Det er et fristed med højt til loftet. Jeg er selv en forkælet nordsjællandsborger, der har boet på Vesterbro i mange år og nu har kontor på Nørrebro. Og når man kommer ind på brostenene, er det her fristed vigtigt. Et fristed, der bliver fulgt op af landskabspleje.
Prøv lige at se den syren derovre. De blander kortene rigtigt. Variationerne i det, der bliver klippet og det, der får lov til at vokse vildt, er fremragende,« siger arkitekten med en smittende begejstring.

Assistens Kirkegård blev anlagt i 1760, fordi det kneb med pladsen på byens eksisterende kirkegårde. I starten var det for fattige, fordi det bedre borgerskab ikke ville begraves så fjernt og øde et sted.
Men alt det ændredes i 1785, da krigskancellisekretær Johan Samuel Augustin bad om at blive stedt til hvile på Assistens Kirkegård. Flere fra de øvre klasser fulgte hans eksempel, og efter den tid blev stedet mondænt.

Læs også:
København set med friske øjne

H.C. Andersen, Niels Bohr, Søren Kierkegaard, Dan Turèll og musikeren Natasja er siden blandt mange andre legemer blevet stedt til hvile inden for de gule mure.

I løbet af 1890erne sprængtes voldene, og spekulationsbyggeriet blev en realitet. Dengang var Blegdammen den yderste gade, ellers var det bare marker. Industrialderen begyndte, der var en tilstrømning til byerne, og arbejderne skulle have et sted at bo. Så spekulanterne gik i gang med billige byggerier. Der var tryk på, de byggede i sten i fem etager, de byggede tæt, og der var fælles toilet nede i baggården.

»Nørrebro er sammen med Vesterbro det tætteste kvarter i København. Det er spekulationsbyggeri med minimale lysindfald, det er nødtørftigt udstyret, og boligerne er små. Assistens Kirkegaard er fantastisk i den sammenhæng. Det er pausens betydning, jeg snakker om. Her er en have, som oven i købet er virkelig betydningsfuld, fordi vi er omringet af høj udnyttelse.
Det er et rum, som man er nødt til at dele med andre, fordi der ikke er haver til lejlighederne i området omkring. Det er en oase.«

Læs mere:
Carlsberg for alle
Byens hverdagsliv set fra cyklen
Det ukendte Holmen
Nordvest rykker

Og folk bruger oasen. En familie holder picnic på et stykke grønt bag en busk. En storsvedende fyr løber forbi på en af gangstierne. Tre veninder solbader med gravstene som nabo, og et par pensionister tager et hvil på en bænk.

Læs også: Eftertænksomhedens have og livsglædens oase

Udover de rekreative muligheder sætter arkitekten pris på diskussionen og samtalen med alle poeterne, der ligger begravet på kirkegården.

»Jeg elsker det. Det er en fryd for sjæl og legeme. Et dejligt sted, solen skinner, og der er skyggefulde træer, som står alene og bliver småhellige i deres betydning. Der er klippede dansegulve af græs ind imellem. Samtidig er rummet ikke fuld af restriktioner mod alle mulige ting, man ikke må. Men man er på besøg, så man tilpasser sin adfærd. Man besøger noget, der er større end én selv.«

Den 63-årige arkitekt fastholder ens blik for at slå det andægtige fast.

Jens Thomas Arnfred nærmer sig sin væsentligste pointe på gåturen. Den prisvindende arkitekt vil gerne bygge endnu tættere ud fra et ressourcemæssigt synspunkt.

»Vi skal klumpe os endnu tættere sammen. Det er ikke kun, fordi det sociale rum har med tæthed at gøre, men det har også noget med rørlængde og offentlig transport at gøre. Jeg vil lave de små rum mindre og de store rum større. Tæt, tæt, tæt, tæt, tæt. Og fordi vi bygger så tæt, skal der være et pausens rum, stilhedens rum, steder, hvor vi kan tænde bålet igen, steder, hvor fuglene kan få en chance.
Og så skal vi lade brosten være rigtige brosten, have asfalt fra kant til kant og bygge rigtig tæt. Vi skal gøre forskellene større i stedet for at lave en parcelhusby, som nærmest ikke er nogen by.«

København har nogle steder sat sig mellem to modeller med postkasser, flisegange, birkebrænde og carport, mener Jens Thomas Arnfred.

»Byg for helvede tæt, og lad vær med at stjæle jord til private haver. Byg mindre, mere konfliktfyldte rum. Vi skal have folk ned på gaden igen. Udnytte lofterne og lave tagterrasser. Så kan man tage ud til verdenshavet, i Kongens Have eller herud, når man skal have frirummet, når man skal mødes, når man skal være solbrun, eller man kan ligge og drømme sammen med H.C. Andersen. Vi kan hele lortet her, og derfor elsker jeg dette sted. Man har givet det fri.«

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Beton ... Beton .... Hva med "oaser" ??

Se AOK.s side her !! .... Assistens - oase midt i byen !
Og ..... hvad ønsker Kommunen ????

 

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester