Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 22/05/08

Arndal Spa & Fitness

  • Foto: PR-foto Foto: PR-foto
Under luksushotellet D'Angleterre ligger det eksklusive Arndal Spa, som tilbyder alt fra traditionelle skønhedsbehandlinger til sauna gus, detox kure og personlig motionstræning.
Det siger næsten sig selv: Et spabad med samme adresse som Københavns fornemmeste hotel kan ikke være andet end den ypperste luksus, og Arndal Spa & Fitness lever absolut op til sin fasionable beliggenhed. Her er velværen i højsæde. Alene den smagfulde indretning med hvælvede søjler, store bloklys og en farveskala der spænder fra creme til beige, gør at hver en fiber i kroppen, slapper af når, man træder ind ad døren.

Her er fitness med personlig vejledning af yderst kyndige trænere, luxuriøse massage og krops- og ansigtsbehandlinger, aromaterapi, opvarmet swimmingpool, boblende jacuzzi, et hedt tyrkisk bad og to fitnessrum. Det ene med konditionsmaskiner og det andet med hydrauliske træningsmaskiner, for eksempel en skimaskine. Det er ikke nødvendigt at pakke den store taske, for hotellet udlåner frottébadekåbe, badetøfler og håndklæder, man kan pakke sig ind i, plus shampoo og bodylotion. Hvis boblerne stimulerer appetitten, er der desuden økologiske snacks, frugt og te, der kan nydes, mens du fordyber dig i det nyeste Vogue.

Arndal Spa & Fitness har en bred vifte af tilbud indenfor en række kategorier: Træning, Kropsbehandlinger, Kostvejledning, Massage, Ekstra (forskellige masker til hår, hud, hænder og fødder) og Pakker, som består af fire sammensatte behandlingstemaer med varighed op til tre timer. Massage er ikke blot massage hos Arndal Spa & Fitness. Her kan du få afslappende massage, fysioterapeutisk bhandling, hot stone massage, cellulitebehandling eller kranie-akupressur, som er en speciel type punktmassage med fokus på hoved, ansigt og nakke. Og så tilbyder Arndal også Happy Hour, hvor to terapeuter står klar med fire hænder.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Larmende børn over det hele!

Det sidste jeg forventede hos Arndal Spa var en svømmehal fyldt med larmende, plaskende børn! Vi havde glædet os til fred, ro og eksklusivitet i spa-badet, men det blev noget forstyrret af en pige-gruppe, heriblandt ejerens datter, som boltrede sig højlydt i både pool og boblebad (hvoraf der kun er ét). Herefter mødte vi et hold af mindre drenge, som modtog svømmeundervisning. ØV!
Til gengæld fik vi en dejlig omgang klassisk massage af 2 søde behandlere. Vi kommer måske igen, men så vil jeg sikre mig, at det er en børnefri dag!

 

Rædselsfuldt!

Rædselsfuldt!

Fik en ansigtsbehandling der slet ikke svarede til prisen. Uprofessionel og ikke afslappende. Folk rendte ind og ud af rummet under behandlingen. Som sagt rædselsfuldt.

Spa området er nedslidt, hvilket man har forsøgt at rode bod på ved at installere nye brusere, som der så ikke kommer vand ud af.

Plus en ejer, der er ligeglad!

Jeg skrev det før, og nu skriver jeg det igen: Rædselsfuldt!

 

Super

Har altid fået en rigtig fin betjening når jeg har været på besøg i Arndal, behandlingerne er lækre og omgivelserne ligeså.

 

Ikke en stjerne værdig!!!

Spild ikke pengene - stedet er over-priced, beskidt, betjeningen er ubehøvlet... Som nævnt: Ikke en stjerne værdig. Desværre skal man give en.

 

Behandlinger og såkaldt afslapning

Stedet lever højt på D'Angleterres tidligere storhed.

Servicen var god, men derfra gik det ned af bakke.

Arndal er beskidt, larmende og ikke værd at besøge i forhold til de mange andre lækre steder rundt omkring i byen.

Don't bother.

 

Havde en mindre heldig dag med en lang ventetid. Kan dog godt lide lokaliteterne, men der skal strammes op hvis man vil op hvor priser befinder sig. Elsa

 

Jeg har ofte været en tur hos Arndal spa siden de startede. Der er nu virkeligt super lækkert dernede, de er søde & imødekommende, jeg kan helt klart godt forstå at mange af Danmarks mest succesfulde mennesker kommer fast dernede, og det er de store stjerners foretrukne sted at komme, når de er i DK, da de er professionelle og diskrete, samt servicen er i top...
& de har bare det sidste år virkelig forbedret sig & blevet endnu bedre, end de var... så jeg håber da også at de foregående udtalelser om stedet er 'up to date', da det er over 1 år siden, jeg sidst oplevede en 'mindre god' behandling end jeg plejer, da min behandler også var ny, men den var super skøn & professionel alligevel.
vip

 

Lækkert sted, super service, overskønt poolområde der indbyder til total afslapning. Deres spapakke som inkluderer brunch, massage, dampbad, sauna jacuzzi mv er simpelthen perfekt, en helt igennem super skøn oplevelse.
Fie

 

Stedet virker ved første øjekast lækkert og indbydende. Havde bestilt tid til en luksus ansigts-behandling(950kr), men måtte vente på min behandler, der kom for sent. Hun var helt nyansat, og havde ikke nogen særlig erfaring med produkterne. Under behandlingen, som foregik i et klaustrofobisk lille rum, var man hele tiden irriteret over lyden fra løbebåndet, lige uden for døren. IKKE pengene værd, og lever IKKE op til forventningerne!! Pia

 

Spaområdet er lækkert og tilpas i størrelse. Behandlingerne lader desværre en del tilbage at ønske. Vi oplevede et uproffesionelt og forvirret personale. Behandlinger afbrudt af personale løbende ind og ud og kvaliteten af den ansigtsbehandling jeg fik, var decideret tvivlsom. Alt i alt levede behandlingerne ikke op til det forventede.
PH

 

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media