Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 22/03/13

AOK kårer Byens Fucking Flinkeste

  • Forfatter Lars AP har stiftet bevægelsen Fucking Flink, der skal gøre danskerne til verdens flinkeste folkefærd. Nu hjælper han AOK med at kåre Byens Fucking Flinkeste. Foto: Bax Lindhardt

    Forfatter Lars AP har stiftet bevægelsen Fucking Flink, der skal gøre danskerne til verdens flinkeste folkefærd. Nu hjælper han AOK med at kåre Byens Fucking Flinkeste.

    Foto: Bax Lindhardt
  • Forfatter Lars AP har stiftet bevægelsen Fucking Flink, der skal gøre danskerne til verdens flinkeste folkefærd. Nu hjælper han AOK med at kåre Byens Fucking Flinkeste. Foto: Bax Lindhardt

    Forfatter Lars AP har stiftet bevægelsen Fucking Flink, der skal gøre danskerne til verdens flinkeste folkefærd. Nu hjælper han AOK med at kåre Byens Fucking Flinkeste.

    Foto: Bax Lindhardt
  12  
Hvert år kårer AOK de initiativer og steder, der gør København til noget særligt. I år er AOK gået sammen med bevægelsen Fucking Flink for at finde »Byens Fucking Flinkeste«.

Hvem gør København til et rart sted at bo? Er det buschaufføren på linje 26, der altid hilser godmorgen med et øre-til-øre-smil? Eller er det pølsemanden, som kan huske din søns fødselsdag, der spreder god energi i vores by? Det spørgsmål har AOK-redaktionen sat sig for at besvare, så Københavns største humørspredere kan blive hædret ved den årligt tilbagevendende prisuddeling, Byens Bedste. Derfor har redaktionen allieret sig med den landsdækkende bevægelse, der går under na»vnet Fucking Flink, for at stille skarpt på hvem der fortjener at få titlen Byens Fucking Flinkeste 2013.

Grundlaget for Fucking Flink findes i en bog af samme navn fra 2010, hvor forfatteren Lars AP undersøger, hvorfor danskerne lider af et humørmæssigt underskud. Og ikke mindst: Hvordan vi kommer af med det og bliver flinke.

Så er Byens Bedste 2013 i gang

»Der er elementære omgangsformer, der trænger til forandring, såvel som decideret røvhulsadfærd, vi helt skal af med. For nylig opdagede jeg for eksempel, at jeg havde fået en parkeringsbøde efter et besøg i en butik i Frederiksborggade. Ved nærmere eftersyn opdagede jeg imidlertid, at bøden faktisk var udskrevet til bilen foran min. Så vedkommende har nok tænkt, at han lige kunne skære et hjørne på en kæk måde, og så se, om jeg var dum nok til at betale den,« siger Lars AP.

Han søsatte i sin tid Fucking Flink for at skubbe til den måde, danskerne omgås, ved at vise, hvordan man kan være flinkere ved hinanden. Det kan man for eksempel være ved at skrive sedler med komplimenter til alle sine naboer eller ved at give en forlomme i køen i Netto til en fremmed mand med overtrætte børn.
Og selv om københavnerne stadig har noget at arbejde på, når det kommer til at være flinke over for hinanden, så er der heldigvis en masse værdige kombattanter, der fortjener at blive hædret som Byens Fucking Flinkeste.

Læs mere: Stem på Byens Bedste og vind en drømmerejse for 2 med WOWair til Island

»Man kan mærke, at det københavnske flinkhedsniveau er opadgående; at vi i bund og grund er blevet bedre til at smile til hinanden og til at vise små og store hensyn over for hinanden i hverdagen,« siger Lars AP.

Siden Fucking Flink-bogen blev udgivet, har konceptet bredt sig som ringe i vandet. Bevægelsen har i dag en fanside på Facebook med flere end 167.000 likes, hvor folk skriver og deler historier om flinke mennesker og varmhjertede initiativer. De mange facebook-fans er blevet opfordret til at indstille flinke københavnere, så AOK kan kåre Byens Fucking Flinkeste.

Den opfordring har brugerne grebet med stor iver, og de har udpeget en række københavnere, der har så meget overskud, at det løber over og drypper på andre. Med udgangspunkt i en stor pulje af overskudsmennesker er feltet nu blevet snævret ind til fem nominerede, der ligger til afstemning på AOK.dk.

Læs mere: Hvor ligger byens bedste butikker?

Her kan AOKs brugere nu stemme på Go’morgen-manden Kim Fyrst, der fra tid til anden stiller sig op i gader og stræder med et skilt med teksten »Hav en fantastisk dag« for at sprede lidt glæde. En anden over-skudshandling, der er nomineret i kategorien, er det helt igennem sympatiske projekt »Cykling uden alder«, hvor plejehjemsbeboere bliver cyklet rundt i rickshaws for oplevelsens skyld. Blandt de nominerede er også Hus Forbi-sælgerne, der altid står klar med et smil. Og endelig er brevskrivningsinitiativet »Post a Letter Social Activity Club« og den miljøbevidste kjolebyttebutik i Jægersborggade med i opløbet til Byens Fucking Flinkeste.

Uanset hvem af de nominerede, der løber med titlen, er det overskudsforbilleder som dem, der gør byen til et fantastisk sted at bo, siger Lars AP.

»Hvis vi lærer at skrue op for den sociale termostat og at bruge det overskud, vi kan hente på at bo i en by, der er så fed som København, til at mobilisere mere mellemmenneskelig varme, så vil københavnerne virkelig tage kegler,« siger han.

Hvem er Byens Fucking Flinkeste?

Modtag nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med overblik over filmpremierer, clubbing, nye restauranter, udstillinger og meget mere. Udsendes hver torsdag.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media