...
Der er gang i Østerbro denne weekend. I Fælledparken racer de gamle biler rundt i Copenhagen Historic Grand Prix, og på docken fester de til RAW. I Århusgade starter gadefesten CPH:Øbro kl. 12.00, og der vil både være bobler i glasset og på gaden. I glasset med Restaurant No1's Champagne & Nordic Østers-tapas bar og på gaden i form af Volkwagens´s nye cabriolet.
Der bliver masser af champagne, cocktails, fadøl, nordisk tapas og BBQ, hvor blandt andet den ekstravagante 'Gastro-burger' spiller en af hovedrollerne. Kl. 16.00 spiller dj Thomas Madvig gaden op, så der er lækker musik at lege til, når der skal dystes i de gratis aktiviteter som bordfodbold, bordtennis, oppustelig minigolf samt det retro-kulte bob-spil. Senere overtager dj Slickfandango pulten, og der vil også komme diverse overraskelser på dagen.
Hvad: CPH:Øbro 2012
Hvor: Århusgade, Østerbro ved Østerbrogade enden.
Hvornår: Lørdag d. 4. august 12.00-23-00
Hvor meget: Gratis