Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 15/10/07

Årets Kok har fået job hos stjernekokken Rasmus Kofoed

Søndag 25. februar vandt kokketalentet Ronny Emborg konkurrencen Årets Kok. Nu har han fået job på den kommende gourmetrestaurant Geranium, som topkokken Rasmus Kofoed åbner i Kongens Have til april.
Først scorede den 24-årige kok Ronny Emborg titlen Årets Kok 2007 og blev 25.000 kroner rigere. Få dage efter fik den talentfulde kok job på den restaurant, som meget tyder på, bliver en af byens mest spændende gourmetrestauranter, når den åbner i april: Restauranten Geranium i Kongens Have.

Bag Geranium, hvis køkken bliver baseret på økologiske og biodynamiske råvarer, står Rasmus Kofoed, som i år vandt sølv ved Bocuse D'or, der er kokkenes svar på VM.

"Rasmus Kofoed og jeg kender hinanden godt. Jeg var hans assistens, da han vandt sin første Bocuse D'Or-medalje i bronze. Vi arbejdede også sammen på Hotel D'Angleterres restaurant, hvor jeg var souschef", fortæller Ronny Emborg.

Rasmus Kofoed blev verdenskendt i Danmark, da hotellets ejer Hr. Remmen senere fyrede ham, fordi han nægtede at lave stjerneskud. Resten af Kofoeds team – deriblandt Søren Ledet, som også står bag Geranium sammen med Rasmus Kofoed – forlod restauranten i protest.

Ronny Emborg, som det sidste års tid har svunget gryder på gourmetrestauranten Prémisse i Dronningens Tværgade under køkkenchef Rasmus Grønbech, er udlært fra Molskroen i 2004 og har aftjent sin værnepligt som hofkok på kongeskibet Dannebrog.

Både Rasmus Kofoed og Søren Ledet har tidligere vundet konkurrencen Årets Kok, som i gastronomiens verden er et godt pejlemærke på, hvem der kommer til at præge gourmetscenen i de kommende år. Også Rasmus Grønbech fra Prémisse, som 26. februar vandt den nordiske kokkekonkurrence Nordic Challenge 07, har vundet Årets Kok.

Konkurrencen Årets Kok går ud på forvandle en kasse råvarer, som kokkene ikkke på forhånd kender indholdet af, til den bedste treretters menu til fem personer. Det klarede Ronny Emborg så suverænt, at han vandt førstepladsen for både forret og dessert, og hans hovedret tog andenpladsen. Det gav ham et samlet antal point på 197,83 hvilket lagde hele 28 point til den nærmeste konkurrent.
Det maksimale samlede antal point er 240, da hver ret giver max. 80 point. Smagen tæller mest: 0 til 40 point, helhedsindtrykket giver mellem 0 og 20 point, og nyhedsværdi og kreativitet vægtes med 0 til 10 point.

Ronny Emborgs menu

  • Timianglaseret kalvemørbrad og hummer med jordskokkekompot, selleri/vanillepuré og hummersauce.
  • Let saltet pigvar, kartoffel/basilikum-terrin, glaseret gulerod, brunet løgpuré og rillette af pigvar med muslingesauce
  • Let frossen chokolademoussé, æblekompot og syrlig limeskum med æblesorbet, karamel og knas

Konkurrencen, som brancheorganisationen Horesta står bag, er åben for alle kokke med svendebrev, men først skal man udvælges til en kvalifikationsrunde, derefter skal man nå semifinalen for at gøre sig håb om at blive en af de ti finaledeltagere.

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media