Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 05/10/12

Årets frivillige projekter er fundet

  • Frank Hvam, Komiker og skuespiller. Foto: Claus BechFrank Hvam, Komiker og skuespiller. Foto: Claus Bech
Efter flere måneders afstemning blev årets uundværlige frivillige projekter kåret og hyldet her til aften ved et stort prisuddelingsshow på Københavns Rådhus. Frank Hvam var konferencier.

Siden august har københavnerne kunnet stemme på deres foretrukne frivillige projekt. I aften blev vinderne annonceret og hyldet ved et stort prisuddelingsshow i anledningen af frivillighedens dag. Også Årets Frivillige Københavner, 16-årige Meltem fra Tingbjerg, blev hyldet på scenen. Frank Hvam stod i spidsen som konferencier for showet på Københavns Rådhus.

Vinderne blev:

Årets Innovative Projekt: Fixelancen / Det Mobile Fixerum Årets Partnerskab: KMD og Lektier Online Årets Sociale Engagement: SPUA - Socialpædagogisk Udviklingsarbejde Årets Frivillige Københavner: Meltem Durucan, 16 år, Tingbjerg

Årets Innovative Projekt: Aftenens vært Frank Hvam kunne glæde sig over, at Det Mobile Fixerum, som han er bestyrelsesformand for, løb af med sejren som Årets Innovative Projekt. Foreningen Fixerum driver Det Mobile Fixerum – Fixelancen – med hjælp fra 180 frivillige. De to ombyggede ambulancer tilbyder et sikkert og trygt rum, hvor de stofafhængige kan tage deres stoffer i fred. Succenen har været med til at skabe opmærksomhed om de afhængiges forhold og har betydet, at et kommunalt fixerum er blevet stillet til rådighed.

Årets Partnerskab KMD og Statsbiblioteket kunne glæde sig over at vinde prisen for Årets Partnerskab. Lektier Online har givet KMD mulighed for at engagere en arbejdsplads i uddannelsen af udsatte børn og unge, hvor 45 medarbejdere fra KMD er kommet i gang med en frivillig indsats som lektiehjælper – med en mulighed for at gå direkte fra eget skrivebord til callcentre på deres arbejdsplads. For Statsbiblioteket har partnerskabet betydet en forlænget åbningstid med mere end 25 %, så endnu flere børn og unge kan få lektiehjælp. Partnerskabet er et eksempel på et projekt, der har skabt et fælles rum for frivillighed i krydsfeltet mellem en privat og offentlig institution.

Årets Sociale Engagement Årets Sociale Engagement blev SPUA – en forening, som henvender sig til kommuner og private virksomheder, der har ønske om at støtte op omkring og hjælpe udsatte, kriminalitetsudsatte eller kriminelle unge. Bag foreningen står tre unge mænd, der med forskellige kulturelle, sociale og erhvervsmæssige baggrunde har dedikeret deres liv til at hjælpe unge mennesker ud af vanskeligheder, blandt andet via etableringen af værestedet på Holmbladsgade.

Årets Frivillige Københavner Den kun 16-årige Meltem Durucan fik titlen som Årets Frivillige Københavner. Med titlen følger 10.000 kr., som den unge københavner kan bruge i sit frivillige arbejde. Meltem er opvokset og bor i Tingbjerg, hvor hun gennem en frivillig indsats har gjort en forskel for det lokale miljø gennem sit arbejde som lektiehjælper, instruktør på FerieCamp og ikke mindst hendes hjælp som træner og hjælper i den lokale håndboldklub, IF Stadion.

En jury nedsat af Københavns Kommune står bag kåringen af Årets Frivillige Københavner. Læs hele motiveringen nedenfor. Formand for juryen, Pia Allerslev, sagde om Meltem:

”Meltem er et fantastisk eksempel på en pige, der lever et liv i høj fart – og samtidig lægger en masse frivillige kræfter i at skabe til et godt lokalmiljø.”

Om Frivillighedens Dag Frivillighedens Dag er det frivillige Københavns årlige festdag, hvor frivillighed i al sin bredde og mangfoldighed fejres. Frivillighedens Dag blev markeret ved et priduddelingsshow på Københavns Rådhus i den smukke festsal d. 5. oktober 2012. Eventen blev en hyldest til alle de frivillige sjæle og socialt ansvarlige virksomheder, der gør en uundværlig forskel for mennesker og projekter i København. Indtil den 1. juni var det muligt at indstille projekter, engagementer og partnerskaber til hyldestpriser. Den nedsatte jury udvalgte fire nominerede i hver kategori, og disse havde københavnerne mulighed for at stemme om siden august måned. Muligheden for at indstille hovedprisen Årets Frivillige Københavner skete til en jury, som udpegede den fornemme vinder direkte.

Juryen:

Pia Allerslev – formand for juryen - Kultur og fritidsborgmester (rep. fra KFU) Simon Strange – Næstformand Kultur og fritidsudvalget (rep. fra KFU) Torben Larsen - Sekretariatsleder OSI (Organisationen af Selvejende Institutioner) Lenette Ea Vacher – Centerleder af Frivilligcenter SR-Bistand (Repræsentant for de Københavnske Frivilligcentre) Per Vandrup - medlem Folkeoplysningsudvalget Jacob Storch – Direktør i Rambøll Management Consulting / Attractor Jeanette Fangel Løgstrup - Direktør for kommunikation og CSR i Codan Mads Espersen – Landsformand Ungdommens Røde Kors (rep. fra frivillig social organisation)

Modtag nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med overblik over filmpremierer, clubbing, nye restauranter, udstillinger og meget mere. Udsendes hver torsdag.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media