Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 09/03/10

5 steder før fodboldkampen

  • Foto: Esben Salling Foto: Esben Salling
Med kampstart kl. 18 er der god tid til at mødes før kampen, uanset om man er til øl drukket af flasken eller tre retter med stivede servietter.
 

For hardcore fans

Foto: Ikke oplyst
De er søde og rare, FCK’s fans, men Livjægerkroen er nok ikke stedet, hvor du skal møde op med en Brøndbytrøje. Her mødes FCK’s fans fra fraktionen Urban Crew og varmer op til kampen, som de ser fra stemningsafsnittet i Parken, fast besluttede på at få en fest.

På Livjægerkroen er der udover skål og god kamp og et kampråb eller to mulighed for at købe Urban Crew-merchandise og er du heldig at hilse på en tidligere FCK-angriber, Heine Fernandez, der står i baren. Bliver Livjægerkroen fyldt, er Oasen i samme gade også FCK-bar, ligesom Horsepub i Ryesgade er et godt sted at indlede en kamp, klædt i blå-hvidt.

Hvad: Livjægerkroen
Hvor: Willemoesgade 54, Kbh. Ø

Figaro Bistrot Vinbar

Willemoesgade 31
2100 København Ø

For vinfans

Foto: Kristian Sæderup
Hvis tanken om fadøl som optakt ikke huer den mere raffinerede fan, er vinbaren og bistroen Figaro i Willemoesgade et godt bud på et sted at starte. Her er ualmindelig meget fransk stemning, så man næsten får lyst til en Gauloise. Her kan købes vin pr. glas og suppleres med lettere retter, som en tallerken med fransk pølse og ost eller et par skiver foie gras.

Stamgæsterne hænger ud i baren og drikker et glas vin, mens tjenerne smiler venligt og helst reagerer på franske forespørgsler. Figaro lukker først klokken ti søndag aften, så der er også tid til at nå tilbage og evaluere over et glas vin... forhåbentligt champagne.

Hvad: Figaro
Hvor: Willemoesgade 31, Kbh. Ø
Hvornår: Søndag 12-22

The Laundromat Cafe i Århusgade

Århusgade 38
2100 København Ø

For de tømmermandsramte

The Laundromat på Østerbro har ikke blot vaskemaskiner, hvor du kan vaske dit tøj, men også et legebord til de mindste gæster og puslebord på toilettet. Foto: Else Bjørn
Al erfaring viser, at en del har tømmermænd, når der er kamp søndag. Og er de af den slags, der kun kan kureres med en burger, er Laundromatte Café et godt bud på en burger af den klassiske café slags. Både den i Elmegade og den i Århus ligger i gåafstand af Parken. For den sidste tæller, at den ligger klart tættest på – men adressen er svær for en ægte FCK-fan.

En burger står i 115 kr., og er der folk med, som er til mere lette retter, er der både salater og veggieburgere på kortet. Og et okay udvalg af udenlandske øl, hvis man får lyst til at være hovedsponsoren Carlsberg utro.

Hvad: Laundromat
Hvor: Århusgade 38, Kbh. Ø
Hvornår: Søndag 10-23

Bindia ved Trianglen

Blegdamsvej 130
2100 København Ø

Få varmen

Foto: PR Foto: Ikke oplyst
Det bliver en kølig omgang at stå på tribunerne, så start med at få varmen indvendigt. Tæt på Parken, på kanten af Trianglen, ligger den indiske restaurant Bindia, som er et klassisk før-kamp spisested (læs: bestil bord). Her er hyggelig blanding af stadion-novicer, folk med sæsonkort og fans fra udebaneholdet, der spiser ikke så svær og udemærket indisk mad.

Insister på, at den skal være stærkere, hvis du er til stærk mad, husk raita i rigelige mængder til – og måske en enkelt øl, bare for at komme i humør til en menu 1 (fem fadøl) i Parken. Bindia lukker 22.30, så der kan også klemmes en curry ned efter kampen.

Hvad: Bindia
Hvor:
Blegdamsvej 130, Kbh. Ø
Hvor: Søndag 17-22.30

Numero 64

Østerbrogade 64
2100 København Ø

Med stivet serviet

Foto: Else Bjørn
Man bliver jo ikke en bølle af at være fodboldfan, og hører man til slagsen, der er mægtig glad for både bold og mad, må der en rigtig middag til før kampen. Skal det være i nærheden af Parken, er Auberge, et af Cofoco-drengenes steder, et oplagt bud, hvor man kan sige sorbet, skum og puré uden at medgæsterne fniser.

Her er frit valg på menuen, fra tre retter til 275 kr. op til seks for 500 kr. Her er mad med klassiske gourmetingredienser som kammuslinger og morkler. Kom lidt tidligt og kombinerer fodbold med en solid søndagsfrokost. Vinmenu er også en mulighed. Fra 225 for tre glas til 450 for seks.

Hvad: Auberge
Hvor: Østerbrogade 64, Kbh. Ø
Hvornår: Søn. kl. 12-20

 

Skriv en kommentar

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media