Føj til favoritter Del Send
Byliv | 17/04/18

48 Timer Festival

  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
48 timer med fuld knald på kultur og mangfoldighed på Nørrebro.

Nørrebro er en smeltedigel af kulturelle tilbud. Her finder man både store teatre og små finurlige arrangementer. I 2012 fik Nørrebro sin helt egen festival, hvor der i 48 timer foregår et sandt bombardement af kulturelle arrangementer skabt af ivrige ildsjæle. Med tiden har festivalen vokset sig større og større.

Festivalen finder sted den sidste weekend i april, og her er alle velkomne til at deltage i et hav af arrangementer med musik, kunst, dans, mad, byvandringer, debat og meget andet.

Drivkraften bag festivalen er kærligheden til Nørrebro, nye idéer, alsidighed og kreativitet

Arrangementerne løber af stablen i kulturhuse, pladser og teatre over hele bydelen. I 2018 finder festivalen sted fra 27.-29. april, og her er programmet allerede klar. Se hele programmet her.

Her kan man bl.a. komme til fotoudstillinger, koncerter, workshops og meget andet.

De fleste arrangementer er som regel gratis, men enkelte kræver entré.

Læs meget mere om festivalen her.