Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Byliv | 13/08/10

15 minutters havfrueberømmelse

Tidspunkt

Fredag 13. aug. 2010, kl 11:00
Lørdag 14. aug. 2010, kl 11:00

Nyhavn

Nyhavn 0
1051 København K

 

  • Foto: Kristoffer Juel Poulsen Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Måske betyder den lille havfrue mere for Københavns turister end for os danskere. I al fald havde de fire havfruevikarer, som AOK mødte ved 500 Mermaids-projektet i Nyhavn, et meget passioneret forhold til H. C. Andersens verdensberømte dame.

Fire danske mænd med rødder i den danske kunstverden - en modefotograf, en web- og marketingschef, en tekstforfatter og en billedkunster - har taget initiativ til at starte et vikarbureau for Den Lille Havfrue, som er taget på ferie til EXPO2010 i Shanghai. Frem til 23. august kan man hver dag mellem klokken 11 og 13 sætte sig op på en sten på plateauet mellem Mindeankeret og DFDS Canal Tours’ billetkontor på Nyhavn og posere som Den Lille Havfrue. Rammerne er frie – man kan stort set gøre, hvad man vil, og det er der mange turister, der har taget bogstaveligt.

På 500 Mermaids hjemmeside kan man booke tid, men der er også mulighed for bare at dukke op og tage plads, hvis der ellers er tid. På bookingskema står der navne på vikarer fra blandt andet Miami, Reykjavik, Herlev og Taipei, og når de har udstået deres vikartime – eller de 15 minutter, som projektet foreslår - får de et certifikat med sig hjem og bliver fotodokumenteret på projektets hjemmeside.

På en stegende hed solskinsdag, hvor området er tætpakket med danske og udenlandske turister, har fire mennesker booket tid, og rundt omkring stopper folk op, gnasker lidt i en pølse og kigger på havfruevikarerne, der poserer efter bedste evne. Nogle opdager slet ikke, hvad der er på færde og passerer bare forbi, andre sætter sig ned på stenen for at få et hvil – blandt andet en hel familie - mor, far og to børn - der først bliver klar over, hvad de sidder på, da deres blik fanger gadeskiltet med info om projektet.

Læs også: Mød tre vikarer for Den Lille Havfrue

»Da vi skulle sætte stenen op, kom en kvindelige turist forbi og ørlede lige oven i grus og presenning, som stenen skulle placeres på... og så gik hun direkte over i en turistbus,« fortæller billedkunster Jens Hultquist fra 500 Mermaids, der hver dag er på pletten for at tage imod vikarerne, fotodokumentere og udstede certifikater.

»Så vores sten er blevet udsat for lidt af hvert. Vi overvejede også at sætte et webkamera op, for uden for vikartimerne har vi slet ikke nogen anelse om, hvad der foregår,« fortæller han.
Det kan vi andre så kun tænke os til... eller bidrage til.

På projektets sidste dag, den 23. august, som er Den Lille Havfrues 98 års fødselsdag, regner 500 Mermaids med, at der skal serveres boller og kakao, en skuespiller skal læse H. C. Andersens eventyr højt, og så skal overskuddet fra salg af boller og kakao og yderligere donationer gå til to hjemløseorganisationer, Morgencafeen og Projekt Udenfor.

»Det har vi besluttet ud fra logikken om, at de hjemløse jo ikke har råd til andet end at sidde på en sten – og så er Den Lille Havfrue i en forstand også hjemløs og blevet til skummet på havets bølger,« siger Jens Hultquist.

Men lad os nu se, hvem der har mod og lyst vil at vikariere, inden den berømte dames fødselsdag. Danskerne virker i al fald ikke helt så dedikerede som turisterne. For alle os er hun der nok bare – ja altså for det meste - det gælder også et jysk ægtepar, der kommer op ad trapperne fra en kanalrundfart:
»Du ka’ bliwe Den Lille Havfrue,« siger en dame på ravjysk til sin mand i polo shirt og skrigorange bermudashorts.
»Nå!« svarer han hende.
»Men det har du well ik’ lyst te,« fortsætter hun
»Nei, a wil heller næ i Nyhavn og ha en øl.« svarer han hende helt uanfægtet – og så er de videre.

Hvad: 500 Mermaids
Hvor: Nyhavn, Kbh. K
Hvornår: Til 23. august
Hvordan: Se mere på 500mermaids.dk

Læs også: Mød tre vikarer for Den Lille Havfrue

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort
Du skal være logget ind for at tilmelde dig denne begivenhed

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Modtag nyhedsbreve

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media