OPRET INDHOLD
HER PÅ AOK
 
NYHEDSBREVE
DIREKTE I DIN MAILBOKS
 
 

Copenhagen Fashion Week 2009

 
Share Print Send
 
 

Foto: Erik Refner
Vilsbøl de Arce show

af journalist Sarah Skarum| skr@berlingske.dk

 

Normalt er modeugen, Copenhagen Fashion Week, virkeligt en lukket fest, men i Copenhagen Fashion Weekend åbner den op, så du også kan være med. Få bud på moderigtige arrangementer, åbne for alle i løbet af ugen.

 
 

En kop Goya

Foto: Lea Meilandt Mathiesen

Flere af byens butikker har indgået samarbejde med danske designere, så du kan opleve deres design i nye omgivelser. Hvad f.eks. med at se Mads Nørgaards design på konditoriet La Glace - spiser du virkeligt meget sportslagkage, skal du måske satse på at købe nogle af hans styles med stretch.
Eller Stine Goyas karakteristiske prints og fine silhuetter på Sing Tehus, hvor du kan overveje, om du egentligt kan leve uden en af hendes silkekjoler eller fine jakker, mens du sipper grøn te og mærker antioxidanterne fylde din krop.
Og hos Norman Copenhagen overvejer man, hvornår kunst holder op med at være kunst - kan et kunstværk f.eks. pilles i små stadigt brugbare stykker og stadig være.. kunst?

Hvad: Sings Tehus, La Glace og Norman Copenhagen
Hvor: Skindergade 25, Skoubogade 3 og Østerbrogade 70
Hvornår: 5-8. august i butikkernes åbningstid

 
 

Lidt sjovere shopping

Foto: Colourbox

Køb efterårssæsonens nye varer med 20 pct. rabat. Her er mulighed for at gøre et godt køb, hvis du allerede nu ved, at du skal investere i ny vinterfrakke, fylde lagerne med lun strik eller bare virkelig trænger til - endnu - en sort kjole.
Copenhagen Fashion Weekend og Eurowoman tilbyder i samarbejde med mærkerne Hope, Whiite, Designers Remix, Norr, Illum (udvalgte afdelinger), Royal Copenhagen (også dele af butikken), Ecco, Soaked in Luxury, Bruuns Bazaar og Munthe Plus Simonsen 20 pct. på efterårskollektionerne, hvis du dukker op med et eksemplar af Eurowoman eller Copenhagen Fashionweekends program i butikkerne.

Hvad: 20 pct. rabat
Hvornår: 7. august kl. 18.00-21.00
Hvordan: Se detaljer på www.copenhagenfashionweekend.com

 
 

Modeugens udstillinger

Foto: Alexandre Mussche

Under Copenhagen Fashion Week er der andet end modeshows at holde øje med. København fyldes nemlig med udstillinger der handler om mode. AOK giver dig en guide til de mange udstillinger.

 
 

Messe for alle

Foto: Thomas Busk

Messerne i Øksnehallen, Bella Centeret og Forum er lukkede for alle andre end presse og indkøbere. Men den lille undergrundsmesse Unfair er i den grad glad for besøgende og alle er mere end velkomne, hvis de betaler 40 kr. i indgangen.
Her er en blanding af mode, foto, video og musik. Se nye kommende designere, oplev kunstudstillinger og tag dine dansesko på og tag til fest lørdag aften, hvor messen kommer til at rime mere på paaaarty end på kommende kollektioner. De sidste toner lyder lørdag nat klokken fem.

Hvad: Copenhagen Unfair
Hvor: Enghavevej 84, Kbh. V
Hvornår: 6.august 18-02, 7. august 18-05, 8. august 18-05, 9. august. 16-20

 
 

Mode der lyder godt

Foto: Elisabeth Heltoft
Oh Land er en af otte kunstnere der optræder til Tunes on Fashion

Lørdag plejer modeugen at ende i trætte ansigter og spredte fester, men i år slutter den med et brag, når Tunes on Fashion lukker og slukker.
Her vil danske kunstnere som Tina Dichow, Oh Land, L.O.C og Szhirley optræde side om side med danske modeskabere som Black Noir, Stine Goya, By Malene Birger, Munthe plus Simonsen, Borcher, Bruuns Bazaar og Designers Remix til fordel for Red Barnet. Bagefter der efterfest på Hotel Skt. Petri.

Hvad: Tunes on Fashion
Hvor:Det Kgl. Teaters Gl. scene
Hvornår: 8. august klokken 19.00
Hvordan: Billetter via billetnet, priser fra 550 kr.

 
 

Moden skridter ud

Foto: Scanpix

Moden i 2010? Fornuftig eller forførende? Svaret bliver givet i Copenhagen Fashion Week i denne uge.

 
 

Modeugens fester

Foto: Ida Daugaard, fra MySpace

De festsultne vil som sædvanlig kunne feste nonstop fra onsdag morgen til søndag aften under modeugen. Vi viser vej til de sjoveste. Hold øje med opdateringerne.

 
 

Modeikon i Tivoli

Foto: Francois-Xavier Marit

På modeugens sidste dag er det modeikonet Barbies fødselsdag. Den berømte dukke med det altid moderigtige outfit runder de 50 og dette fejre Tivoli med en lyserød dag, med både skattejagt og Barbieoptog.

 
 

Billeder og anmeldelser fra modeugens shows

Foto: Mikkel Møller Jørgensen

På Fri.dk kan du se billeder fra diverse modeshows og læse Sarah Skarums anmeldelser fra designernes modeshows.

 
 
 

Tilføjede tags

Tilføj et tag