Share Print Send

Ceremonimesterens slår sin stav i gulvet. Klokken er præcis 18.50 og Ceremonimesteren er kommet ud i forværelset til Nordstjernens loge, som er en del af Sankt Johanneslogerne i Stamhuset. Snakken forstummer hurtigt og ordensbrødrene stiller sig i gradsorden, inden de bliver kaldt ind i rækkefølge.

»Brødre af tiende grad,« starter han, hvorefter de går ind og sætter sig. Der bliver ikke talt, mens de sort og hvidklædte brødre sætter sig i rangorden på de stole, som står i to lange rækker i hver sin side af logen.

Bag dem rejser mægtige søjler sig, og over dem står himlen åben. Den Ordførende Mester sidder allerede på sin plads ved den lille forhøjning forrest i logen med det gode og det onde symboliseret i skaktern på gulvet under hans fødder. Foran ham står en pult, hvor det altseende øje placeret i toppen af en pyramide ser ud mod vest. Det samme gør embedsmændene, som sidder i hver sin side af logesalen sammen med de selvsamme skrifter, som ordenen har bygget på siden 1743, da den første loge blev institueret i Danmark.

Ved hver af embedsmændenes side hænger et sværd som et symbol på Justitias, retfærdighedens sværd. Idet brødrene kommer ind, går de forbi de to bevogtende brødre, som sidder ved indgangen Når den sidste har sat sig i den næsten mørklagte sal, lukkes døren, og Ceremonimesteren går op til den Ordførende Mester og overdrager ham logen.

»Jeg er så tæt på nu, som man kan komme i respekt for den oplevelse, der venter nye medlemmer,« forsikrer Jørgen Brejnegaard-Madsen, som er Frimurerens presse- og Informationschef og medlem af det Højeste Råd. Han har gjort det til sin ambition for Ordenens skyld, at åbne dørene for omverdenen med et ønske om, at fjerne mystikken og de mange rygter i forbindelse med Frimurernes arbejde.

Vi sidder en tirsdag formiddag på hans kontor i Stamhuset med en aftale om, at han fortæller så meget som muligt om, hvad der foregår på en almindelig logeaften.

Den Ordførende Mester rejser sig i logesalen og går hen og tænder det lys, som står på en lang stage foran ham. Det samme gør de to bevogtende brødre med de to lys, som står foran dem og tilsammen danner treenigheden i en trekant. Og mens flammen får fat i vægen, lyses rummet op, og på himlen kan man nu se de store hvide mytologiske stjernetegn.

Herefter starter den Ordførende Mester en samtale med de to bevogtende brødre, som stadig står foran lysene. En dialog, der står nedskrevet i ritualbøgerne, de gamle læresætninger, og som er den samme samtale hver eneste gang, åbningsceremonien starter. Det begynder med et spørgsmål fra den Ordførende Mester til de to bevogtende brødre, som nu svarer som henholdsvis samvittigheden og fornuften, og som skiftevis svarer på spørgsmål om næstekærlighed og medmenneskelighed.

»Meningen er, at den lyttende broder bliver klogere på sig selv og hans omgivelser,« fortæller Jørgen Brejnegaard-Madsen og kigger ned i mine notater:

»Du har fået meget at vide nu. Vi har et løfte om tavshed. Men løftet gælder kun ritualer og symboler, som er så smukke, og som rummer så megen livsvisdom, at de skal opleves,« fortæller han, med den kubiske sten liggende på bordet foran sig. Det er meningen, at ordensbrødrene skal arbejde på at forvandle sig, som en sten forvandles fra rå og kantet, til en perfekt kubisk sten gennem en gradvis instruktion i idealer af moralsk og metafysisk karakter ved en lang række ritualer fra grad til grad.

I stort set alle logerne optages der et nyt medlem hver eneste hverdagsaften. I øjeblikket har de så stor opmærksomhed, at der er opstået venteliste for at blive medlem i de 89 loger, som der er landet over.

Derfor har Frimurerne opgraderet flere af logerne i landet, så de kan optage nye medlemmer. Når et nyt medlem skal optages, får han to faddere, som skal være ham behjælpelige. Når åbningsceremonien er slut, henter de ham i et værelse, hvor han har ventet og fører ham ind i logesalen.

Langsomt træder den nye broder længere og længere frem i salen, mens han svarer på en række spørgsmål og sætninger, som tvinger den optagende til at gå ind i sig selv. Imens sidder brødrene og lytter, og alle gennemlever optagelsen og tænker tilbage på sin egen. Det, de svarer til optagelsen, husker de resten af deres liv. Derfor er der en helt speciel stemning.

En af dem, der sidder og lytter, er Claus Fonnesbech. Han er 37 år. Hans skrå skulderbånd viser, at han er medlem af V’ grad, og ved siden af båndet hænger hans logemærke, som viser, at han hører til i logen Nordstjernen:

»Det kan ikke sammenlignes med noget, man nogensinde har prøvet før. Det er en meget intens oplevelse,« siger han om sin optagelse i Frimurerordenen, og der er en god grund til, at det holdes hemmeligt for omverdenen:

»Det vil simpelthen ødelægge oplevelsen, hvis man ved, hvad der sker,« fortæller han og indrømmer, at han godt kan blive træt af de mange spørgsmål fra udenforstående om, hvad der sker under ceremonien:

»Man er virkelig spændt, for man aner ikke, hvad der skal ske. Det er jo derfor vi holder det hemmeligt. Jeg ved jo heller ikke, hvad der kommer til at ske, når jeg skal forfremmes til VI’ grad,« fortæller Claus Fonnesbech, som kort forinden han skal til et logemøde viser rundt i den store bygning. Han søgte om optagelse efter nogle samtaler med sin svigerfars gode ven, som er Frimurer, og fandt både den historiske og den filosofiske del meget spændende:
»Det er lidt ligesom at studere en levevisdom,« fortæller han.

Efter optagelsesceremonien, og et foredrag på 10 – 15 minutter, synger brødrene ledsaget af et orgel. Afslutningsceremonien er igen en dialog mellem den Ordførende Mester, fornuften og samvittigheden. Til sidst slukkes de tre lys, og mørket falder på. På himlen lyser en klar stjernehimmel op.

Den samme stjernehimmel, som stod over stamhuset på Blegdamsvej, da det i 1927 blev indviet af den daværende Stormester, Kong Christian den X. Præcist to timer efter det hele startede, rejser Ceremonimesteren sig og slår igen sin stav i gulvet. Derefter går han og den Ordførende Mester ud, hvorefter brødrene igen kaldes ud efter grad. Efter aftenens logemøde går brødrene ned i garderoben, hvor de tager deres gradsbeklædning af, og går ned i spisesalen.

Der serveres smørrebrød, og folk snakker om, hvad de har oplevet, og hvilke tanker de har gjort sig. Mange af dem er gode venner gennem mange år, og der er et tæt sammenhold imellem dem.
Når brødrene har spist, går de i kaffestuen, hvor der kan tales frit. Eller næsten frit.

I Fundamentalkonstellationen, Ordenens grundlov, står der, at brødrene ikke diskuterer religion, politik eller forretning i logen. Klokken 22.55 rejser den Ordførende Mester sig og takker aftenen af.
»Hvis du synes, det lyder ophøjet og gammeldags, så er det fordi, at det er ophøjet og gammeldags,« smiler Claus Fonnesbech.