" Lørdag den 28. januar var jeg, ledsaget af mine to søstre, på Kødbyens Fiskebar (KF).
Besøget havde været planlagt i lang tid, og jeg havde taget toget til København fra Århus samme dag.
Vi er flittige gæster i det Københavnske og Århusianske restaurantmiljø og havde glædet os til at spise på KF.
Vi fik følgende:
2 x Flemming Collins
3 x 2 østers
2 x Ørredtatar
1 x Knivmusling
2 x Brosme
1 x Lange
1 x Ost
1 x Gewütztraminer
1 x Vinho Verde
1 x Postevand?!
Maden var fremragende. Det samme var vinen. Desværre var betjeningen elendig.
Helt fra starten forekom serveringspersonalet uinteresserede i at gøre aftenen hyggelig. Det var mekanisk og upersonligt. Bordene er sat så tæt, at betjeningen ikke kan komme omkring og mad må rækkes over bordene og hovederne på gæsterne og man får tallerkenen i hånden. Her er det godt, at de første retter var kolde, men selv hovedretten blev serveret på en kold tallerken.
Vi havde valgt Gewürtztraminer til vores østers og forret, men ville gerne prøve en anden vin til hovedretten. Da vi bestilte fra vinkortet, som vi selv hentede i baren (personalet kunne ikke råbes op i larmen) blev vi mødt med kommentaren: "Skal i bare have de samme glas eller hvad?". Jeg måtte målløs bede om nye glas til en ny vin og herfra blev betjeningen ikke bedre - tværtimod. Min søster fik bestilt en ost til dessert, som dog blev præsenteret af tjenerinden, men på dette tidspunkt var vi allerede klar til at forlade restauranten og bad om en regning. Denne kom fluks og jeg måtte konstatere, at på trods af vores køb af 2 flasker vin samt 2 cocktails havde KF dristet sig til at afregne 15 kroner for postevand. Det er første gang jeg har oplevet dette nogensinde og min søster lod en kommentar falde til tjeneren om det var en fejl fra deres side.
Her blev vi mødt med en usædvanlig forsvarsreaktion og besken om at det skam kostede KF at sætte vand på bordet. Dette betvilvlede vi ikke, men henviste til, at vi synes det var noget usædvanligt, at afregne for postevand når vi havde købt 2 flasker vin. Hertil sagde tjeneren flabet, at 15 kroner jo ikke var noget og det kunne vi da sagtens betale. Han formåede altså både at udhule sit eget argument og kalde sine gæster smålige i samme ombæring. Han fortsatte og sagde, at hvis det var 15 kroner der skildte os ad, så kunne vi da bare få dem af ham. Det var nærmest en hån og en fornærmelse. Vi sagde ellers tak og forlod skuffede stedet.
Alt i alt fik en elendig service den ellers fremragende mad til at blegne totalt.
"