AOK

" Arj, nu stopper det altså Hollywood - denne film er VIRKLIG dårlig og ikke pengene værd.

Lad os lige slå en ting fast: Dwayne Johnson(The Rock) KAN-IKKE-SPILLE-SKUESPIL! Hverken i The Scorpion King eller andre film. Hans umådeligt stupide grin som han hele tiden viser, hans alt for store muskler, og generelt åndssvage udtryk er bare til grin i denne film hvor han - faner'me, også skal stille sig op og være forklarende faderfigur på de forkerte tidspunkter overfor en opsættelig teenager der - kort udtrykt, trænger til en på kassen for at opføre sig fjollet. Her skal han gud-døgeme-mig også spille på Ukulelle, SYNGE (nej nej...)slås med dyr og forsvare amerikanske famileværdier. Hold-nu-kæft hvor han dårlig.

Resten af castingen kan heller ikke været dyre: En teenage-tøzz med struttende BABZER i en alt for lille (våd) top med hvalpe-deller (se mig, se mig!) har intet yderligere talent at byde på, en "klovn" i form af Luis Guzmán er bare ikke sjov som etnisk-amerikansk minoritets-far der kæmper for at få sin tøz på College (jeg brækker mig!) og så må de dælme have skrevet en stor check ud til Michael Caine for at stille op til sådan en bunke lort, for han leverer....intet! ud over sig eget fjollede ego-gammel-mand i laber læderjakke :-(

Handlingen er en usandsynligt, ikke overbevisende rip-off på Jurrasic Park, Avatar og Atlantis inklusive store æg, Dinosaurere og kryb - Michael Caine ligner tilfældigvis(!) ham fra Jurassic Park filmen inklusive hvidt skæg, junglehat og stok (knapt en tilfældighed?).

Resten drukner i stupid dialog,virklig DÅRLIG CGI grafik af dumme dyr,virkeligt dårligt manuskript og en rigtig dårlig, amerikansk politisk korrekt film om børneopdragelse.

Gang på gang græmmes man over hvor naivt og forudsigelig hver scene er. Selv det barn jeg så filmen sammen med kommenterede hvor RINGE og gennemskulig konsruktionen virkelig er. Han er 10 år...

COME ON!!!
"

" Man sidder åndeløs tilbage i respekt for Meryl Streeps absolute kraftpræstation i denne film - hendes skuespil, makeup, mimik og artikulation som engelsk (over)klasse kvinde er ganske enkelt brilliant, og ingen anden kunne have spillet denne role.

Kritikken har gået på at man ikke får nok at vide om hvad der sker i 80'ernes England udenfor Margareth Thachers hjem. Jeg mener at balancen imellem peronkarakter og ekstern beskrivelse er helt genial og ikke slipper fokus fra personen Margareth Thatcher og de konservative udfordringer hun bekæmpede med sin stærke personlighed.

"This Lady is NOT for turning! Let others turn at their will!"

Fuld respekt - både til Margareth og til Merryl. I er sgu' nogle stærke kvinder og dem kan man godt savne nu til dags! "

" Jeg kunne vældigt godt lide koldkrigstemaet i denne film - stemningen er ramt helt rigtigt og man fornemmer hvorledes politiske spil og spion aktioner forløber.

I en tid uden computere, Internet eller trådløs kommunikation, er det en fornøjelse at se hvorledes intrigerne, undersøgelserne og overvågningen foregår. Samtidig er filmen dejlig kontant i sin afregning når handlingen skal ske.

Gary Oldman er en af mine ynglingsskuespillere - han var genialt sjov i Det 5. Element, men her ar han en ældre, yderst kølig (cool?) og stærkt beregnde karakter som han spiller til perfektion. Det er utroligt såp meget den mand kan udtrykke bare ved at lave en grimasse der kan passe....

Handlingen er temmeligt flad, og lang i spyttet men se den for koldkrigstemat og alt det go'e fra de gamle dage :-) "

" Ligesom andre blev jeg imponeret over den visuelle præsentation af Paris i Hugo, men i mine øjne formår filmen ikke at skabe en magisk og tiltrækkende verden som det kendes fra andre franske film igennem tiderne. Film som Delikatessen, De Fortabte Børns By (nærliggende) og andre film instrueret af Caro og Jean Piere Jeunet giver denne effekt bedre. Man oplever virkelig at dette er en amerikansk film, da alt franske charme i instruktion og udførelse, er væk. Det bliver meget pænt det hele, men temmeligt kedeligt.

Hvad være er, synes jeg skuespilpræstationerne er middelmådige. Ja, hovedpersonen har MEGET store og MEGET blå øjne som vi skal glo på i lange passager, den kvindelige birolle (pigen) har ikke talent men er åh så søøøød på en lolita agtig måde - - og ja selv Ben Kingsley er ikke helt fremme i skoene i denne her film, selv om han er det positive indslag. Eneste positive rolle er politimanden (Sascha Baren Cohen) som selv om han ikke engang er sjov i sin rolle, trods alt er sat i en rolle han formår istedet for at rende rundt i bar mås og spille fjollet som han gjorde i Borat. Hvornår det går op for verden at denne man bare ikke er sjov, ved jeg ikke...

Filmen er generelt for lang, vi kan et langt stykke hen gætte os til handlingen (dukken) og vi kan også gætte slutningen.

Magien udebliver, desværre...
"

" Jeg ser mange ligheder med filmen/bogen American Psycho fra år 2000, hvor Christian Bale formår at tegne en illusionen af en på overfladen velfungerende forretningsmand, og hvor sindssygen regerer lige under overfladen.

Hvor hovedpersonen i "American Psycho" får aflad for sin sindsyge og frustrationer i 80érnes overfladiske yuppie-samfund på Manhatten ved at begå seriemord, får hovedpersonen i "Shame" aflad for sine frustrationer i 00'ernes kliniske IT-samfund på Manhatten ved at kneppe sig mekanisk, manisk og åndsforlagt igennem en række kvinder som han udelukkende ser som aflægsplads for sin frustration for at han kan virke som (en normal) mand.

Filmene har MANGE fælles scene-træk og endda en scene til fælles hvor hovedpersonen knalder med to ludere - en brunette og en blondine. hvis det ikke er en homage til den oprindelige American Psycho, så ved jeg ikke....

Se Bret Easton Ellis 80'er klassiker før "Shame", og du vil blive overbevist. "

" Jeg ser mange ligheder med filmen/bogen American Psycho fra år 2000, hvor Christian Bale formår at tegne en illusionen af en på overfladen velfungerende forretningsmand, og hvor sindssygen regerer lige under overfladen.

Hvor hovedpersonen i "American Psycho" får aflad for sin sindsyge og frustrationer i 80érnes overfladiske yuppie-samfund på Manhatten ved at begå seriemord, får hovedpersonen i "Shame" aflad for sine frustrationer i 00'ernes kliniske IT-samfund på Manhatten ved at kneppe sig mekanisk, manisk og åndsforlagt igennem en række kvinder som han udelukkende ser som aflægsplads for sin frustration for at han kan virke som (en normal) mand.

Filmene har MANGE fælles scene-træk og endda en scene til fælles hvor hovedpersonen knalder med to ludere - en brunette og en blondine. hvis det ikke er en homage til den oprindelige American Psycho, så ved jeg ikke....

Se Bret Easton Ellis 80'er klassiker før "Shame", og du vil blive overbevist. "

" Så denne film i dag - var hele turen ud til Ishøj Bio værd, hvilket ikke siger så lidt. Denne film burde sagtens kunne trække publikum inde i byen (Grand, Dagmar) det er den absolut værd!

I filmen vil man opdage en tradition, dedikation til sit fag, retorik og en beskrivelse af japansk pligtfølelse "Bushido" som man slet ikke har i vores del af verden (desværre?). Filmen beskriver den 85 årige Jiro, hans to sønner, hans leverandører og kunder og ikke mindst hans Sushi restaurant som han har haft siden 1951(!).

Ud over at være en visuel æstetisk nydelse, er filmen skruet sammen i et passende lavt tempo, passende til den japanske tro og kultur. Har man været i Japan, vil man kunne genkende det japanske samfund, dets traditionelle og konservative karakter og ikke mindst æresbegreber overfor hvad man beskæftiger sig med, over for sine forældre, overfor sine kunder......det kunne vi knageme lære meget af i den københavnske cafe og restaurantkulturer.

Brug 1½ time på at blive inspireret, blive sulten, blive opstemt, fordyb dig i Zen og Bushido og du vil ikke fortryde det!
"