" " Havde fornøjelsen at blive inviteret på Geist og glædede mig til en aften med Bo Becks fantastiske mad i godt selskab. Ikke mindst på baggrund af de skamrosende anmeldelser af de mere etablerede anmeldere. Bordet var ikke klart da vi kom, så vi blev henvist til baren sammen med en hel del andre gæster. Efter nogen ventetid og et ekstra klagemål eller to lykkedes det os, at få et bord i restauranten.
Indretningen er helt fantastisk. Mit eneste ankepunkt er belysningen, som både er grim og meget utilstrækkelig. Man har således særdeles svært ved at læse menukortet og må tage det sparsomme stearinlys til hjælp, hvis man da ikke er så heldig, at man sidder i den tredjedel af restauranten, som har talrige spots i loftet (meget underligt).
Ingen brød inden middagen, for det vil Bo Beck ikke have, blev der sagt (var det den samme person, som har udtalt, ”ingen skal belastes af måltidets rammer”?). Da brødet endelig kom, kunne man alene lægge det på det ubehandlede egebord uden dug, som allerede bar synlige spor af tidligere gæsters fedterier. Ingen sidetallerken, serviet eller hvad ved jeg.
Maden vil jeg ikke sige så meget om andet end HELT FANTASTISK! Vi delte otte retter og de var alle sublime.
Betjeningen var underlig slap og lidt ligeglad. Det virkede som om man var trænet i, at hvis man bare sagde noget sjovt på jysk ved bordene, så gik det nok, men gejst det var der bestemt ingen der havde.
Efter middagen blev teen serveret i kopper uden hank, som var så varme, at de var umulige at holde ved og låget på tepotten fløj rundt på bordet, da den ikke var tænkt fastmonteret på potten, men smart så det ud.
Da jeg gik tænkte jeg, hvordan kan en sådan restaurant få så fantastiske anmeldelser af folk, som professionelt beskæftiger sig med netop denne metier? Havde vi været uheldige? Jeg bookede et bord til dagen efter for at være helt sikker i min sag. Det skulle jeg aldrig have gjort.
Vi ankom præcis kl. 21 som aftalt. Igen blev vi meddelt, at der ikke var ledige borde, men at vi var velkomne til at vente i baren. Selv på opfordring kunne man fra personalets side ikke indikere et tidspunkt for, hvornår et bord kunne være klart. I baren var der endnu mere panik og stress end aftenen før. Én bartender kæmpede en brav kamp for at følge med, men det var helt umuligt med de 20-25 gæster, som ligesom os, var forvist til at vente i baren. Efter 20 minutter fik vi serveret et glas champagne. Da der var gået 35 minutter henvendte jeg mig igen til den berømte værtinde og gjorde opmærksom på, at vi fortsat ventede. Eneste bemærkning var ”Hvor mange var det i var?”.
45 minutter efter ankomst fik vi endelig et bord – denne gang i køkkenet, hvor Bo Beck til min store overraskelse stod bag panderne. Hvor havde han været under de nærmest oprørske stemninger i baren? Han har ingen restaurantchef eller anden ansvarlig (hvis han har, havde vedkommende i hvert fald fri disse to aftener), så hvor var den ansvarlighed for gæsternes tilfredshed og velvære han så tit taler og belærer om?
Efter igen at have studeret menukortet sad vi og ventede og ventede. Ikke før vi fangede en tjener der kom løbende forbi, fik vi lov til at afgive vores ordre. Selvom vi nu var meget sulte var der ingen afvigelser fra chefens ordre – ingen brød før maden er serveret. Da maden endelig kom, var beskeden, ”Vi er løbet tør for brød!”
Som de ’rigtige’ anmeldere har skrevet, så var der livlig snak gæsterne og bordene imellem, men det var ikke stjernekvalificerende denne aften, for snakken gik mere på hvor længe man havde ventet og hvor uopmærksomme, uorganiserede og stressede al personale var. Hvor var Bo Beck? Han havde fundet sig et bord, hvor gæsterne tydeligvis var tilfredse og her stod han så og talte i lang tid. Kom han forbi og undskyldte forsinkelserne hos os andre? Nej! Gjorde andre? Nej! Vi kendte udfordringerne med tekoppen, så valgte at betale og forlade restauranten.
Jeg ønsker Bo Beck det bedste for hans flotte restaurant og fantastiske mad, men jeg kommer nok desværre ikke tilbage før han åbner en take-away, hvor jeg kan købe maden og så tage den med hjem i velfungerende omgivelser.
"
" Havde fornøjelsen at blive inviteret på Geist og glædede mig til en aften med Bo Becks fantastiske mad i godt selskab. Ikke mindst på baggrund af de skamrosende anmeldelser af de mere etablerede anmeldere. Bordet var ikke klart da vi kom, så vi blev henvist til baren sammen med en hel del andre gæster. Efter nogen ventetid og et ekstra klagemål eller to lykkedes det os, at få et bord i restauranten.
Indretningen er helt fantastisk. Mit eneste ankepunkt er belysningen, som både er grim og meget utilstrækkelig. Man har således særdeles svært ved at læse menukortet og må tage det sparsomme stearinlys til hjælp, hvis man da ikke er så heldig, at man sidde i den tredjedel af restauranten, som har talrige spots i loftet (meget underligt).
Ingen brød inden middagen, for det vil Bo Beck ikke have, blev der sagt (var det den samme person, som har udtalt, ”ingen skal belastes af måltidets rammer”?). Da brødet endelig kom, kunne man alene lægge det på det ubehandlede egebord uden dug, som allerede bar synlige spor af tidligere gæsters fedterier. Ingen sidetallerken, serviet eller hvad ved jeg.
Maden vil jeg ikke sige så meget om andet end HELT FANTASTISK! Vi delte otte retter og de var alle sublime. Betjeningen var underlig slap og lidt ligeglad. Det virkede som om man var trænet i, at hvis man bare sagde noget sjovt på jysk ved bordene, så gik det nok, men gejst det var der bestemt ingen der havde.
Efter middagen blev teen serveret i kopper uden hank, som var så varme, at de var umulige at holde ved og låget på tepotten fløj rundt på bordet, da den ikke var tænkt fastmonteret på potten, men smart så det ud.
Da jeg gik tænkte jeg, hvordan kan en sådan restaurant få så fantastiske anmeldelser af folk, som professionelt beskæftiger sig med netop denne metier? Havde vi været uheldige? Jeg bookede et bord til dagen efter for at være helt sikker i min sag. Det skulle jeg aldrig have gjort.
Vi ankom præcis kl. 21 som aftalt. Igen blev vi meddelt, at der ikke var ledige borde, men at vi var velkomne til at vente i baren. Selv på opfordring kunne man fra personalets side ikke indikere et tidspunkt for, hvornår et bord kunne være klart. I baren var der endnu mere panik og stress end aftenen før. Én bartender kæmpede en brav kamp for at følge med, men det var helt umuligt med de 20-25 gæster, som ligesom os, var forvist til at vente i baren. Efter 20 minutter fik vi serveret et glas champagne. Da der var gået 35 minutter henvendte jeg mig igen til den berømte værtinde og gjorde opmærksom på, at vi fortsat ventede. Eneste bemærkning var ”Hvor mange var det i var?”.
45 minutter efter ankomst fik vi endelig et bord – denne gang i køkkenet, hvor Bo Beck til min store overraskelse stod bag panderne. Hvor havde han været under de nærmest oprørske stemninger i baren? Han har ingen restaurantchef eller anden ansvarlig (hvis han har, havde vedkommende i hvert fald fri disse to aftener), så hvor var den ansvarlighed for gæsternes tilfredshed og velvære han så tit taler og belærer om?
Efter igen at have studeret menukortet sad vi og ventede og ventede. Ikke før vi fangede en tjener der kom løbende forbi, fik vi lov til at afgive vores ordre. Selvom vi nu var meget sulte var der ingen afvigelser fra chefens ordre – ingen brød før maden er serveret. Da maden endelig kom, var beskeden, ”Vi er løbet tør for brød!”
Som de ’rigtige’ anmeldere har skrevet, så var der livlig snak gæsterne og bordene imellem, men det var ikke stjernekvalificerende denne aften, for snakken gik mere på hvor længe man havde ventet og hvor uopmærksomme, uorganiserede og stressede al personale var. Hvor var Bo Beck? Han havde fundet sig et bord, hvor gæsterne tydeligvis var tilfredse og her stod han så og talte i lang tid. Kom han forbi og undskyldte forsinkelserne hos os andre? Nej! Gjorde andre? Nej! Vi kendte udfordringerne med tekoppen, så valgte at betale og forlade restauranten.
Jeg ønsker Bo Beck det bedste for hans flotte restaurant og fantastiske mad, men jeg kommer nok desværre ikke tilbage før han åbner en take-away, hvor jeg kan købe maden og så tage den med hjem i velfungerende omgivelser.
"
" " Havde fornøjelsen at blive inviteret på Geist og glædede mig til en aften med Bo Becks fantastiske mad i godt selskab. Ikke mindst på baggrund af de skamrosende anmeldelser af de mere etablerede anmeldere. Bordet var ikke klart da vi kom, så vi blev henvist til baren sammen med en hel del andre gæster. Efter nogen ventetid og et ekstra klagemål eller to lykkedes det os, at få et bord i restauranten.
Indretningen er helt fantastisk. Mit eneste ankepunkt er belysningen, som både er grim og meget utilstrækkelig. Man har således særdeles svært ved at læse menukortet og må tage det sparsomme stearinlys til hjælp, hvis man da ikke er så heldig, at man sidder i den tredjedel af restauranten, som har talrige spots i loftet (meget underligt).
Ingen brød inden middagen, for det vil Bo Beck ikke have, blev der sagt (var det den samme person, som har udtalt, ”ingen skal belastes af måltidets rammer”?). Da brødet endelig kom, kunne man alene lægge det på det ubehandlede egebord uden dug, som allerede bar synlige spor af tidligere gæsters fedterier. Ingen sidetallerken, serviet eller hvad ved jeg.
Maden vil jeg ikke sige så meget om andet end HELT FANTASTISK! Vi delte otte retter og de var alle sublime.
Betjeningen var underlig slap og lidt ligeglad. Det virkede som om man var trænet i, at hvis man bare sagde noget sjovt på jysk ved bordene, så gik det nok, men gejst det var der bestemt ingen der havde.
Efter middagen blev teen serveret i kopper uden hank, som var så varme, at de var umulige at holde ved og låget på tepotten fløj rundt på bordet, da den ikke var tænkt fastmonteret på potten, men smart så det ud.
Da jeg gik tænkte jeg, hvordan kan en sådan restaurant få så fantastiske anmeldelser af folk, som professionelt beskæftiger sig med netop denne metier? Havde vi været uheldige? Jeg bookede et bord til dagen efter for at være helt sikker i min sag. Det skulle jeg aldrig have gjort.
Vi ankom præcis kl. 21 som aftalt. Igen blev vi meddelt, at der ikke var ledige borde, men at vi var velkomne til at vente i baren. Selv på opfordring kunne man fra personalets side ikke indikere et tidspunkt for, hvornår et bord kunne være klart. I baren var der endnu mere panik og stress end aftenen før. Én bartender kæmpede en brav kamp for at følge med, men det var helt umuligt med de 20-25 gæster, som ligesom os, var forvist til at vente i baren. Efter 20 minutter fik vi serveret et glas champagne. Da der var gået 35 minutter henvendte jeg mig igen til den berømte værtinde og gjorde opmærksom på, at vi fortsat ventede. Eneste bemærkning var ”Hvor mange var det i var?”.
45 minutter efter ankomst fik vi endelig et bord – denne gang i køkkenet, hvor Bo Beck til min store overraskelse stod bag panderne. Hvor havde han været under de nærmest oprørske stemninger i baren? Han har ingen restaurantchef eller anden ansvarlig (hvis han har, havde vedkommende i hvert fald fri disse to aftener), så hvor var den ansvarlighed for gæsternes tilfredshed og velvære han så tit taler og belærer om?
Efter igen at have studeret menukortet sad vi og ventede og ventede. Ikke før vi fangede en tjener der kom løbende forbi, fik vi lov til at afgive vores ordre. Selvom vi nu var meget sulte var der ingen afvigelser fra chefens ordre – ingen brød før maden er serveret. Da maden endelig kom, var beskeden, ”Vi er løbet tør for brød!”
Som de ’rigtige’ anmeldere har skrevet, så var der livlig snak gæsterne og bordene imellem, men det var ikke stjernekvalificerende denne aften, for snakken gik mere på hvor længe man havde ventet og hvor uopmærksomme, uorganiserede og stressede al personale var. Hvor var Bo Beck? Han havde fundet sig et bord, hvor gæsterne tydeligvis var tilfredse og her stod han så og talte i lang tid. Kom han forbi og undskyldte forsinkelserne hos os andre? Nej! Gjorde andre? Nej! Vi kendte udfordringerne med tekoppen, så valgte at betale og forlade restauranten.
Jeg ønsker Bo Beck det bedste for hans flotte restaurant og fantastiske mad, men jeg kommer nok desværre ikke tilbage før han åbner en take-away, hvor jeg kan købe maden og så tage den med hjem i velfungerende omgivelser.
"
" Havde fornøjelsen at blive inviteret på Geist og glædede mig til en aften med Bo Becks fantastiske mad i godt selskab. Ikke mindst på baggrund af de skamrosende anmeldelser af de mere etablerede anmeldere. Bordet var ikke klart da vi kom, så vi blev henvist til baren sammen med en hel del andre gæster. Efter nogen ventetid og et ekstra klagemål eller to lykkedes det os, at få et bord i restauranten.
Indretningen er helt fantastisk. Mit eneste ankepunkt er belysningen, som både er grim og meget utilstrækkelig. Man har således særdeles svært ved at læse menukortet og må tage det sparsomme stearinlys til hjælp, hvis man da ikke er så heldig, at man sidde i den tredjedel af restauranten, som har talrige spots i loftet (meget underligt).
Ingen brød inden middagen, for det vil Bo Beck ikke have, blev der sagt (var det den samme person, som har udtalt, ”ingen skal belastes af måltidets rammer”?). Da brødet endelig kom, kunne man alene lægge det på det ubehandlede egebord uden dug, som allerede bar synlige spor af tidligere gæsters fedterier. Ingen sidetallerken, serviet eller hvad ved jeg.
Maden vil jeg ikke sige så meget om andet end HELT FANTASTISK! Vi delte otte retter og de var alle sublime. Betjeningen var underlig slap og lidt ligeglad. Det virkede som om man var trænet i, at hvis man bare sagde noget sjovt på jysk ved bordene, så gik det nok, men gejst det var der bestemt ingen der havde.
Efter middagen blev teen serveret i kopper uden hank, som var så varme, at de var umulige at holde ved og låget på tepotten fløj rundt på bordet, da den ikke var tænkt fastmonteret på potten, men smart så det ud.
Da jeg gik tænkte jeg, hvordan kan en sådan restaurant få så fantastiske anmeldelser af folk, som professionelt beskæftiger sig med netop denne metier? Havde vi været uheldige? Jeg bookede et bord til dagen efter for at være helt sikker i min sag. Det skulle jeg aldrig have gjort.
Vi ankom præcis kl. 21 som aftalt. Igen blev vi meddelt, at der ikke var ledige borde, men at vi var velkomne til at vente i baren. Selv på opfordring kunne man fra personalets side ikke indikere et tidspunkt for, hvornår et bord kunne være klart. I baren var der endnu mere panik og stress end aftenen før. Én bartender kæmpede en brav kamp for at følge med, men det var helt umuligt med de 20-25 gæster, som ligesom os, var forvist til at vente i baren. Efter 20 minutter fik vi serveret et glas champagne. Da der var gået 35 minutter henvendte jeg mig igen til den berømte værtinde og gjorde opmærksom på, at vi fortsat ventede. Eneste bemærkning var ”Hvor mange var det i var?”.
45 minutter efter ankomst fik vi endelig et bord – denne gang i køkkenet, hvor Bo Beck til min store overraskelse stod bag panderne. Hvor havde han været under de nærmest oprørske stemninger i baren? Han har ingen restaurantchef eller anden ansvarlig (hvis han har, havde vedkommende i hvert fald fri disse to aftener), så hvor var den ansvarlighed for gæsternes tilfredshed og velvære han så tit taler og belærer om?
Efter igen at have studeret menukortet sad vi og ventede og ventede. Ikke før vi fangede en tjener der kom løbende forbi, fik vi lov til at afgive vores ordre. Selvom vi nu var meget sulte var der ingen afvigelser fra chefens ordre – ingen brød før maden er serveret. Da maden endelig kom, var beskeden, ”Vi er løbet tør for brød!”
Som de ’rigtige’ anmeldere har skrevet, så var der livlig snak gæsterne og bordene imellem, men det var ikke stjernekvalificerende denne aften, for snakken gik mere på hvor længe man havde ventet og hvor uopmærksomme, uorganiserede og stressede al personale var. Hvor var Bo Beck? Han havde fundet sig et bord, hvor gæsterne tydeligvis var tilfredse og her stod han så og talte i lang tid. Kom han forbi og undskyldte forsinkelserne hos os andre? Nej! Gjorde andre? Nej! Vi kendte udfordringerne med tekoppen, så valgte at betale og forlade restauranten.
Jeg ønsker Bo Beck det bedste for hans flotte restaurant og fantastiske mad, men jeg kommer nok desværre ikke tilbage før han åbner en take-away, hvor jeg kan købe maden og så tage den med hjem i velfungerende omgivelser.
"