AOK

" Min mor og jeg skulle spise frokost i indre by, Geist havde desværre ikke åbent endnu, så vi valgte Quote et stenkast derfra. En rigtig dårlig beslutning skulle det senere vise sig. Beliggenheden er fantastisk og de fysiske rammer er nydelige. Knap så positive tillægsord kan dog bruges om betjeningen og maden. Faktisk langt fra. Betjeningen var i bedste fald ligegyldig og i værste fald snobbet og mentalt fraværende. Der findes desværre tjenere i restaurationsbranchen, der lader deres hvide skjorte og mørke bukser stige dem til hovedet - og som derfor hellere servicerer deres eget ego frem for kundernes behov.

Maden (i hvert fald den ret vi bestilte) var under alt kritik og gjorde simpelthen nar af både vores smagsløg og pengepung lige fra dét øjeblik den blev serveret. Vi bestilte begge "grillet kylling på ristet Nyhavnsbrød" idet vi trængte til noget let og hurtigt. Nåh, hvor skal jeg begynde og hvor lang tid har du? Kyllingen smagte på ingen måde grillet og virkede til at have lige lovligt meget vand i sig. Come on, kokke, det er kylling! - findes der kød på denne jord, som er nemmere at få til at smage af noget? "Salaten" var et par salatblade og tomatskiver (velkommen til hjemkundskab i 5. klasse). Pomfritterne måtte være fra frost og var ikke meget anderledes end dem der følger børnemenúen på enhver færge mellem Sjælland og fastlandet. Når man tænker på hvor meget sport der i den seneste tid er gået i at lave hovedstadens bedste fritter, så lader det til, at Quote fra starten af har stillet sig tilfreds med sidstepladsen. Jo jo, du får da naturligvis kethup og sennepsdressing til maden (hvor skulle smagen ellers komme fra?), disse serveres dog i et bærger på størrelse med et fingerbøl - og er af sådan en kvalitet og farve (!), at selv pølsemanden udenfor på pladsen ville rynke på næsen. Bacon var der til gengæld rigeligt af, men det virkede bestemt ikke frisk fra panden. "Nyhavnsbrød" dækker over kedeligt, ristet toastbrød.

Når man tænker på, hvor nem en ret vi egentlig snakker om, så forstår jeg ganske enkelt ikke det bundskrabende niveau. Eller jo, det begynder at give mening hvis kokkenes eneste formål og personlige ambition er at hæve en lønseddel på sidste bankdag i måneden. De må ganske enkelt være ligeglade eller rigtig dårlige til deres fag. Med denne rets få og klassiske elementer, burde kokkene hos Quote sagtens kunne lave det hele selv fra bunden af og serverer det på mere indbydende vis uden at anstrenge sig. Så ville prisen på 115 kr. også give langt mere mening.

Bo Bech må være meget tilfreds med Quote, for de gør det så uendeligt nemt for ham at stjæle deres kunder og tjene penge. Skulle jeg ligefrem se Bo på besøg hos Quote i næste sæson af "Med Kniven For Struben", ville jeg ikke blive overrasket. Nærmere glad fordi Quote trænger ærlig talt til en ordentlig skideballe.

Faktisk ville en enhver husmoder med Karolines Kogebog på hylden nemt kunne overgå Quotes kulinariske bedrifter. De gør deres beliggenhed til skamme og hver eneste ansat som vi havde vores omgang med under besøget, burde finde noget andet at lave.

Jeg giver hellere end gerne ros, når det er fortjent, da det for mig er langt sjovere at skrive en positiv anmeldelse end en dårlig, men denne gang må jeg desværre fraråde enhver at besøge Quote. Her er intet godt at komme efter. "

" Jeg spiser normalt på restaurant og ikke på café. Min erfaring er desværre, at cafémad typisk er for intetsigende og for dyrt i forhold til hvad man får. Dog skulle 2 venner og jeg til Christianshavn en aften og vi valgte at besøge Café Kejzer baseret på de positive anmeldelser her på AOK. Det er efterhånden nogle uger siden, så jeg kan ikke huske alle detaljer, men jeg lovede mig selv at efterlade en positiv anmeldelse før eller siden til Cafe Kejzer, idet besøget var meget vellykket. Nuvel, selve omgivelserne er lidt tamme. Ord ala fantasiløs, klichépræget eller intetsigende kunne da også bruges. Meeeen det er jo maden, det handler om - og maden, den var god. Jeg fik selv suppe, chili con carne og en rom&cola (selv om den ikke var på kortet) og var godt tilfreds med niveauet (nu da vi taler om en cafe og ikke en restaurant). Betjeningen blev leveret af en sød, ung blondine og var venlig, imødekommende og da også yderst tiltrækkende. Alt i alt en positiv overraskelse/oplevelse og jeg ønsker Café Kejzer alt det bedste fremover. "

" Den korte historie er, at jeg startede med at betale for min mad og endte med at gå uden mad. Den lange histore kommer her med alle nævnværdige detaljer, idet en anmeldelse i min optik skal være fyldestgørende for at tegne et realistisk billede for både fremtidige kunder og det pågældende spisested (såfremt de selv læser denne anmeldelse). Min første og sandsynligvis sidste oplevelse på Spisebaren var ikke bare yderst negativ men også højest besynderlig. Jeg var om formiddagen inde i Illum og besøge et par forretninger, da den lille sult melder sig. Jeg valgte at smutte op på øverste etage for at besøge Spisebaren, da jeg havde læste et par spændende artikler om dennes koncept og vision. Den seneste polemik omkring udelukkelsen af ammende mødre skræmmer mig ikke, tværtimod. Som heteroseksuel ungkarl på 29 år er jeg fra naturens hånd programmeret til at synes særdeles godt om bryster, men nu ikke i sammenhæng med hverken vrælende babyer eller min egen mad. Mødre og deres små guldklumper må for min skyld hellere end gerne holde sig til Østerbros fortovscaféer. Anyway. Jeg prøver altid gerne noget nyt, og det er da også belejligt, at man blot kan hoppe på rulletrappen et par gange, før man står i restauranten, frem for at skulle ud i indre bys gader og stræder og lede efter føde. Indretningen er gennemført og frisk, og lokalet er lyst og indbydende - dertil har Spisebaren en superlækker tagterasse. Jeg henvendte mig til den første og bedste tjener i baren og lagde min bestilling på en økologisk mangojuice og en portion grød med bærkompot. Ligesom Spisebarens andre 10-15 kunder, satte jeg mig udenfor på terassen, da vejret var lunt og himlen blå. Kort efter får jeg min mangojuice, og alt lader til at køre på skinner. Endnu et kort øjeblik passerer, og en ung mandlig tjener beder mig venligt om at betale ved bordet. Det passer mig fint, idet jeg hellere end gerne udnytter ventetiden på at få dét ud af verden, frem for at skulle vente på at komme til at betale efter måltidet. Men herfra går det hurtigt ned ad bakke. Jeg sætter mig til at læse et medbragt blad og drikke min mangojuice i det skønne vejr, mens tiden går. Og går. Og går. Intet sker og efter ca. 20-25 minutter spørger jeg en forbipasserende kvindelig tjener, om hun ikke lige kunne få en status på min grød fra køkkenet. Hun virker overrasket og beklager, for som hun selv siger "så lang tid bør det ikke tage at hælde noget grød op" - og dét må jeg jo give hende ret i. I den perfekte verden skulle dét maksimalt tage 10 min. Hun forsvinder og kommer igen med meldingen om, at grøden er på vej. Hun tilbyder venligt at komme med en kop kaffe på husets regning som kompensation for ventetiden, men jeg takker pænt nej, da jeg efter at have drukket hele min mangojuice egentlig bare er ret så sulten nu. I mellemtiden hører jeg en ordveksling mellem en anden kunde og tjener ved bordet overfor mig. Kunden har selv ventet længe på maden, og tjenerens ydmyge forklaring lyder, at de dagen inden måtte fyre en kok idet "han ikke passede ind med de andre". Ok, ærlig snak, må man sige, men måske lige ærlig nok. Yderligere 15 min går. Den før så utilfredse kunde overfor mig har i mellemtiden fået sin mad. Men ikke mig. Den kvindelige tjener, som før tjekkede op på min mad med køkkenet, kommer hen til mit bord men uden grød. Hun beklager meget og fortæller at det desværre ikke kan lade sig gøre at lave min grød, fordi der er "kaos i køkkenet". Man kan vist kun gisne om niveauet af kaos, hvis man med en næsten tom restaurant på ca. 40 min. ikke engang formår at lave en lille portion grød til 35 kr. Jeg bliver igen tilbudt kompensation i form at brød med smør (?) eller en ny mangojuice, men løbet er kørt. Jeg får mine 35 kr. igen og smutter hovedrystende. Jeg har andre steder gennem årene prøvet at vente lidt for længe på min mad. Det har vi vel alle. Men at maden aldrig kommer, er alligevel første gang for mig. På dét grundlag kan jeg jo ikke engang sige om grøden er god eller dårlig. Katastrofe. Ganske enkelt. Og spild af min tid. Det var vist kun heldigt, at min mangojuice ikke var friskpresset, fordi så havde jeg da ej fået noget at drikke. Havde jeg ikke haft mit blad, udsigten fra tagterassen og det dejlige danske sensommervejr til at holde mig distraheret og mit temperament under låg, kunne scenariet hurtigt været spidset til, fordi så er der altså rigeligt med andre steder i nærheden til at få stillet sin sult. Dog ligger det meste af min sympati ikke hos mig selv men hos Spisebaren. Initativet, konceptet og ambitionerne fejler jo intet og det fortjener kun medvind. Bare synd at hele korthuset skal vælte på grund af en lille portion grød. Jeg vil muligvis gøre et forsøg til om et halvt års tid, når man forhåbentlig har fået styr på køkkenet, men spørgsmålet er jo bare, om Spisebaren overhovedet eksisterer til den tid ... "