" Har spist frokost på Schønemann tre gange - sidste gang i april. Lækker mad, god stemning, venlig og ikke mindst kompetent betjening. Hver gang! "
" Jeg stod for valget af restaurant, da vi, en gruppe på 9, skulle ud at spise lørdag den 7. maj.
Jeg bruger ofte Politikens I byen som guide, men besluttede denne gang at skæve til Michelins Bib Gourmand 2011, og valget faldt på Kanalen på Christianshavn. Sidst vi var ude at spise sammen, havde vi en fantastisk madoplevelse på Le Saint Jacques på Østerbro, så mine forventninger var store - og min skuffelsen bagefter mindst lige så stor.
Vi fik alle en 4 retters menu – jeg valgte: Stenbiderrogn med agurk, creme fraiche, estragon og rugbrødskrumme – brandade af torsk med mandler og variation af kål – rosa lammeryg med braiseret lammebov i egen sky med persillerødder og ramsløg - fromage, sorbet og puré af citron med hvid chokolade.
Det smagte udmærket uden at være nogen stor smagsoplevelse - gode råvarer, men serveret mere end kedeligt – der var ikke meget øjet kunne glæde sig over ved de fire retter. Og hvis man synes, at lækkert grønt tilbehør er en væsentlig del af et måltid, blev man også slemt skuffet.
Desuden var serveringen ikke på et forventeligt niveau: Der var ingen præsentation af retterne, ingen hjælp til at vælge vin, ingen opmærksomhed fra tjenerens side. Når vores vandkander var tomme, måtte vi bede om mere vand. Hver gang. Brød ligeledes. Vinen blev placeret i en køler et stykke fra bordet, mens tjeneren kun var sporadisk opmærksom på at skænke den rundt.Det havde faktisk været mere hensigtsmæssigt at anbringe flaskerne på bordet, når tjeneren ikke havde mere overblik. Det er ikke i orden, at der står to næsten fyldte flasker på køl, når middagen er spist.
Jeg forstår slet ikke, hvad der har kvalificeret Kanalen til en Bib Gourmand. Men man må gå ud fra, at det var en noget heldigere aften, end den vi havde på Kanalen, der udløste den udmærkelse. Når man læser de øvrige anmeldelser, tyder det da også på, at kvaliteten er mere end svingende.
Jeg går ofte ud og spiser og vægter naturligvis altid kvalitet og oplevelse i forhold til prisniveau - og denne gang var matchet slet ikke i orden efter min bedste overbevisning.
"