" Jeg har gennem flere år kommet på FIFTY FIFTY med jævne mellemrum. Årsagen er, at jeg bor tæt på og har haft gode oplevelser der.
Desværre er kvaliteten dalet de senere år, og min seneste oplevelse gør, at jeg nok ikke kommer der mere.
For kort tid siden var jeg med min kæreste på Fifty Fifty, hvor vi bl.a. bestilte en menu ved navn supreme til 495 kr. Det er en menu med både makiruller, nigiri og handrolls. Vi kender menuen, men mens vi spiste, undrede det os, at der ikke var mere sushi og kunne konstatere, at der ikke var kommet nigiri ind på bordet.
Vi spurgte tjeneren, om vi havde fået hele menuen.
"Nåh, nej," sagde tjeneren og undskyldte, hun havde glemt at fortælle, Malene ikke var på arbejde. Så de kunne ikke servere nigiri. Men vi ville få noget andet i stedet for.
Kort efter kom hun igen med en tallerken med 18 stykker hosomaki. Det er en slags minimakiruller, der mest består af ris, men typisk har en tynd stribe laks indeni.
"Det må vist række," sagde hun, idet tallerknen kom på bordet.
Vi spiste af hosomakierne og konstaterede, at der er meget stor forskel på nigiri og hosomaki. I stedet for at få 10 nigiri med fem forskellige typer fisk fik vi nu 18 intetsigende hosomakier. Derfor spugte vi tjeneren, om det kunne være til samme pris, når menuen på den måde var ændret.
Ja, prisen var den samme, sagde tjeneren.
Jeg kiggede i menukortet, der fortalte, at prisen for 10 stykker nigiri var 210 kr., men 18 stykker hosomaki kostede 126 kr.
Vi fik altså ikke blot noget andet, end det vi havde bestilt, det havde også en lavere værdi.
Jeg gjorde tjeneren opmærksom på prisforskellen i menukortet, men hun afviste blankt og forklarede, at det, vi fik, kostede det samme i indkøbspris for restauranten som nigiri. Og det var det, de tog udgangspunkt i.
Hun opsummerede sine forklaringer ved at sige:
"Jeg vil gerne beklage, vi ikke gjorde jer opmærksom på, at vi ikke kan lave nigiri i aften. Vi har ikke holdt noget tilbage for jer. Jeg har ikke mulighed for at give jer det billigere. Men jeg vil gerne give jer en kop kaffe som kompensation."
Jeg forstod ikke det med, at de ikke havde holdt noget tilbage for os. Men vi ville ikke diskutere yderligere, så vi betalte og gik. "