AOK

" Jeg var på No. 1 med to gode venner fra gymnasietiden i fredags og trakterede dem med 6-retters-tastingmenuen med vinmenu.

Det er sket en håndfuld gange over en håndfuld år, og det er fedt at erfare, at kvaliteten synes at være i en konstant opadgående kurve. Vinmenuerne er i sig selv altid et besøg værd (klart de bedste i byen, inklusive Nomas) - somellieren har nogle skræmmende dygtige smags- og lugtesanser. Min ene gæst var selvproklameret vinhader (og aktiv ølentusiast (to ting, som i øvrigt ikke bør være uforenelige)) da han satte sig, og totalt omvendt da han rejste sig. Det siger noget :)

Maden denne gang var decideret Michelin-stjerneværdig. Harmonien og balancen i retterne er helt i top, samtidig med at der eksperimenteres og leges med ingredienser og kompositioner som var det børn, der legede ude i køkkenet. Uhyggeligt *kompetente* børn, vel at mærke.

Der er en stilsikkerhed i eksekveringen over hele linjen, som vidner om et projekt i vækst. Og selvom det også omfatter selskabslokaler på anden adresse og en spin-off-restaurant med et andet publikumsfokus, er det helt tydeligt, at det ikke har negativ effekt på indsatsen, der lægges i hjertet her på No. 1. Tværtimod.

Indretningen er smagfuld og intim, men stadig afslappet og frisk (med bl.a. vilde malerier), så man undgår den "ærbødige kirkegænger"-stemning, der nogle gange opstår på gourmetrestauranter i den samme høje klasse.

Det unge personale afspejler det samme; De er vidende, opmærksomme og kompetente, men også imødekommende, afslappede og lattermilde. Man føler virkelig, at der er plads til én her, og at man ikke behøve forstille sig og falde ind i en påtaget rolle some distingveret gourmand for at blive taget alvorligt. Her må du gerne være selvstændig computermand fra Nørrebro, bondesøn fra Dalby og sosu-arbejder fra Kolding.

Jeg er altid lykkelig, når jeg forlader No. 1, i fredags mere end nogensinde. Jeg har personligt ikke været på et bedre sted i København (omend Noma var sjovere og vildere), og jeg glæder mig som et lille barn til at komme igen.

Man kan godt bruge relativt mange penge, men man får mere, end man føler man har betalt for, så det ender alligevel med at blive billigt. 1 mio. kr er mange penge, men et Edvard Munch-maleri til en mio. er et kup. Det er sådan det er at bruge penge på No. 1. Det er et kup :) "

" Har gået forbi Elm Street Pizza utallige gange og tænkt, "Uh! Skal huske at prøve dem på et tidspunkt!"

Forleden havde jeg så min far på besøg, og han ville gerne have pizza, så jeg tænkte, at det var en perfekt anledning, nu vi alligevel var i Elmegade.

Vi fik en pizza til 65 kr. med æg, kalvebacon og cocktailpølser.

Nu skal man ikke dømme ud fra størrelsen — jeg vil langt hellere have kvalitet end kvantitet — men det bør da nævnes, at pizzaen ikke er blandt de bare halvstore i klassen.

Desværre blev det ikke kompenseret for gennem kvaliteten. Pizzaen var tør, den manglede ost og råvarerne var kun knap middelmådige.

Et stort rødt kryds på mit Nørrebro-pizzakort for "Don't go here again." Der er alt for mange langt bedre alternativer bare stenkast herfra til at der er nogen grund til at spilde penge og kalorier på at komme her.

PS: Jeg ville have givet dem én stjerne, men desværre har jeg oplevet absurd dårlige pizzaer på Nørrebrogade, som alligevel slår Elm Streets pizzaer. "

" Har netop fortæret en Sweetdeal med kæresten, og må sige, at det her sushi virkelig er blandt de rigtigt gode i byen. Lækkert håndværk, lækre råvarer, lækre ris, den bedste wasabi, jeg har fået, og ja, bare megalækkert :P Makien med friteret tigerreje var perfekt sprød og velsmagende. Det er en god lakmusprøve på hvor godt et sted er. Klart den bedste frittet tigerreje-maki, jeg har fået i København.

Skal HELT sikkert spise herfra igen! "

" Hej Daniel

Tak for en morsom og velskrevet anmeldelse, heldigvis kan den bære at du har oprettet den under både Green Sushi i Jægersborggade og i Grønnegade.

'Ham den uhyggelige med briller' hedder Wong og er fra Kina.
Wong har været hos os længe og vi er rigtigt glade for ham, han er et ærligt hårdt-arbejdende menneske. Desværre for Wong kan han ikke tale, og den eneste lyd han har lært sig selv at frembringe er den 'strubelyd' du selv omtaler. Vi har lært Wong at et 'grynt' fra struben betyder 'ja' og to strube-grynt er et 'nej'. Den besynderlige strubelyd du oplevede var faktisk bare en bekræftelse fra Wong på at din Sweetdeal skulle udleveres til dig på trods af at du medbragte et allerede brugt værdibevis - han er virkelig et godt og tillidsfuldt menneske.

Ang. soya har du naturligvis ret ; vi giver alt for lidt. Vi har planer igang om at få installeret en hane på facaden. så kan man medbringe egen kande, spand eller lign. og selv fylde op.

Sidst vil jeg anbefale dig at besøge vores restaurant og opleve vores sushi på stedet og a la carte, vi kan nogen ting som du ikke får med et slag-tilbud købt hos Sweetdeal.

Tak for din interesse i Green Sushi.

DBH/
Karsten
::green sushi::
---------------------
Hej, Karsten!

Ja, umiddelbart ville jeg da gerne selv sige tak for et morsomt indlæg. Det er dog lidt svært, da jeg er halvt forbløffet over din uprofessionalisme, halvt forarget over dine blatant racistiske udtalelser ift. din asiatiske ansatte, Wong.

Lige for at få et par ting på det rene først:

* Nej, der var ikke tale om en asiat. Deraf min henvisning til at han evt. kunne være svensk, hvilket hans accent godt kunne tyde på. Dog er jeg ikke lingvist, så det må stå ubekræftet. Har i øvrigt aldrig hørt om et "grynt" med accent, men det kan du måske uddybe.

* På den pågældende dag - af fem besøg i alt - havde jeg alle mine Sweetdeal-kuponer med, så fra problemet blev pointeret til det blev løst vha. et ubrugt nummer gik der ganske få øjeblikke - helt uden grynt fra hverken kundes eller butiksansats side.

Når vi nu har det på det rene, må jeg sige, at jeg er dybt forbløffet over dit svar her. Min umiddelbare reaktion, da jeg læste det, var "Det er løgn! Er han stiv?". Men så kan jeg se, at svaret er givet på begge sider - både for Grønnegade og Jægersborggade - og må antage, at det ikke er tilfældet.

Jeg tænker derefter, at det må være en sur medarbejder, evt. endda selvsamme person, som havde betjent os de dage. Et hurtigt Google-opslag afslører at du, Karsten Svendsen, dog ikke er denne person. Derimod er du ikke bare ansat (hvilket ville have fået mig, hvis jeg var ejer af Green Sushi, til at fyre dig på stedet) - du er ejer af de to butikker?

Chokerende! Sjældent har jeg set en forretningsdrivende på den måde spænde ben for sig selv, og udstille sin forretning som decideret kundefjendtlig. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det skulle være muligt at skrive en tilsvarende skadende anmeldelse som bruger, der på samme måde kunne udstille det aktuelle problem med dit foretagende på så knivskarp vis.

Tillad mig at minde om, at jeg i min anmeldelse er sober nok til ikke at lade den dårlige betjening influere på scoren, da jeg er så blåøjet at antage, at det må være et problem med en enkelt ansat, ikke med butikken som sådan, og ikke mindst et problem, der vil blive taget hånd om. Dit respektløse, nedladende og småracistiske svar gør det klart at problemet ligger et helt andet sted.

Jeg vil vælge igen at vise overskud hvor det absolut hverken er påkrævet, endsige fortjent, og give dig endnu et godt råd:

Når dine kunder har dårlige oplevelser og giver udtryk for dem på nettet, så lad være med at svine dem til i fuld offentlighed. Lyt til dem og undersøg, om der er noget om sagen. Er der problemer med personale, arbejdsmiljø og/eller arbejdsgange i din butik, så løs problemerne i stedet for at kaste dig over dem, der pointerer dem.

Det vil på langt sigt bedre kunne betale sig, tro mig!

Min bedømmelse på 3/6 stjerner - for sushiens kvalitet alene - får lov at bestå, men det er tydeligvis på trods af helt horribelt dårlig betjening og behandling.

Venlig hilsen Daniel "

" Hej Daniel

Tak for en morsom og velskrevet anmeldelse, heldigvis kan den bære at du har oprettet den under både Green Sushi i Jægersborggade og i Grønnegade.

'Ham den uhyggelige med briller' hedder Wong og er fra Kina.
Wong har været hos os længe og vi er rigtigt glade for ham, han er et ærligt hårdt-arbejdende menneske. Desværre for Wong kan han ikke tale, og den eneste lyd han har lært sig selv at frembringe er den 'strubelyd' du selv omtaler. Vi har lært Wong at et 'grynt' fra struben betyder 'ja' og to strube-grynt er et 'nej'. Den besynderlige strubelyd du oplevede var faktisk bare en bekræftelse fra Wong på at din Sweetdeal skulle udleveres til dig på trods af at du medbragte et allerede brugt værdibevis - han er virkelig et godt og tillidsfuldt menneske.

Ang. soya har du naturligvis ret ; vi giver alt for lidt. Vi har planer igang om at få installeret en hane på facaden. så kan man medbringe egen kande, spand eller lign. og selv fylde op.

Sidst vil jeg anbefale dig at besøge vores restaurant og opleve vores sushi på stedet og a la carte, vi kan nogen ting som du ikke får med et slag-tilbud købt hos Sweetdeal.

Tak for din interesse i Green Sushi.

DBH/
Karsten
::green sushi::
---------------------
Hej, Karsten!

Ja, umiddelbart ville jeg da gerne selv sige tak for et morsomt indlæg. Det er dog lidt svært, da jeg er halvt forbløffet over din uprofessionalisme, halvt forarget over dine blatant racistiske udtalelser ift. din asiatiske ansatte, Wong.

Lige for at få et par ting på det rene først:

* Nej, der var ikke tale om en asiat. Deraf min henvisning til at han evt. kunne være svensk, hvilket hans accent godt kunne tyde på. Dog er jeg ikke lingvist, så det må stå ubekræftet. Har i øvrigt aldrig hørt om et "grynt" med accent, men det kan du måske uddybe.

* På den pågældende dag - af fem besøg i alt - havde jeg alle mine Sweetdeal-kuponer med, så fra problemet blev pointeret til det blev løst vha. et ubrugt nummer gik der ganske få øjeblikke - helt uden grynt fra hverken kundes eller butiksansats side.

Når vi nu har det på det rene, må jeg sige, at jeg er dybt forbløffet over dit svar her. Min umiddelbare reaktion, da jeg læste det, var "Det er løgn! Er han stiv?". Men så kan jeg se, at svaret er givet på begge sider - både for Grønnegade og Jægersborggade - og må antage, at det ikke er tilfældet.

Jeg tænker derefter, at det må være en sur medarbejder, evt. endda selvsamme person, som havde betjent os de dage. Et hurtigt Google-opslag afslører at du, Karsten Svendsen, dog ikke er denne person. Derimod er du ikke bare ansat (hvilket ville have fået mig, hvis jeg var ejer af Green Sushi, til at fyre dig på stedet) - du er ejer af de to butikker?

Chokerende! Sjældent har jeg set en forretningsdrivende på den måde spænde ben for sig selv, og udstille sin forretning som decideret kundefjendtlig. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det skulle være muligt at skrive en tilsvarende skadende anmeldelse som bruger, der på samme måde kunne udstille det aktuelle problem med dit foretagende på så knivskarp vis.

Tillad mig at minde om, at jeg i min anmeldelse er sober nok til ikke at lade den dårlige betjening influere på scoren, da jeg er så blåøjet at antage, at det må være et problem med en enkelt ansat, ikke med butikken som sådan, og ikke mindst et problem, der vil blive taget hånd om. Dit respektløse, nedladende og småracistiske svar gør det klart at problemet ligger et helt andet sted.

Jeg vil vælge igen at vise overskud hvor det absolut hverken er påkrævet, endsige fortjent, og give dig endnu et godt råd:

Når dine kunder har dårlige oplevelser og giver udtryk for dem på nettet, så lad være med at svine dem til i fuld offentlighed. Lyt til dem og undersøg, om der er noget om sagen. Er der problemer med personale, arbejdsmiljø og/eller arbejdsgange i din butik, så løs problemerne i stedet for at kaste dig over dem, der pointerer dem.

Det vil på langt sigt bedre kunne betale sig, tro mig!

Min bedømmelse på 3/6 stjerner - for sushiens kvalitet alene - får lov at bestå, men det er tydeligvis på trods af helt horribelt dårlig betjening og behandling.

Venlig hilsen Daniel "

" Min kæreste og jeg havde tilsammen købt en håndfuld sweetdeals, så vi har haft muligheden for i den grad at teste Green Sushi - både i Jægersborggade, hvor vi var to gange og i Grønnegade, hvor vi var tre gange.

Først sushien. Det gode:
* Store stykker fisk - de er bestemt ikke fedtede.
* Mulighed for at vælge brune ris, hvis man er den type.

Det dårlige:
* Risen virker billig og mangler su - den smager ikke af så meget.
* Håndværket halter i Jægersborggade, hvor makierne er klodset rullet og falder fra hinanden.
* Pris og kvalitet hænger ikke sammen (med mindre man har købt en sweetdeal med 50% prisnedslag, så stemmer det ok overens med hvad man får).
* Første gang i Grønnegade var tunen ikke frisk, og kunne ikke spises.

Så er der detaljer såsom at vi lærer at bestille med kun hvide ris (fordi de brune ris er en seriøst dårlig idé - de kæmper mod fisken om smagen og er seje i konsistensen), og selv om vi minder om det nede i butikken, ender det alligevel med at nigirierne viser sig at være med brune ris, når vi kommer hjem.

Vær i øvrigt opmærksom på, at sushibakkerne lever et stykke tid i et meget koldt køleskab op til de bliver afhentet, så afsæt minimum en time til at få dem op på serveringstemperatur.

Stemningen på Jægersborggade de to gange vi var der, var mystisk, virkelig mystisk. I retrospekt kan jeg ikke lade være med at tænke på, om den skumle, skumle (svenske?) mand bag disken var skyld i det. I Jægersborggade havde jeg f.eks. kommet til at give samme sweetdeal-nummer som jeg havde brugt tidligere, hvilket resulterede i blikke og besynderlige strubelyde, der resulterede i samme fornemmelse, man får hvis man kører hjem fra byen i en brandert på en cykel uden lygter, og et salatfad glider forbi og panserne betragter en.

Han kvitterede ved at lægge én enkelt soya-flaske i posen, som var beregnet på tre personer (vi havde besøg), og da vi gik tilbage for at påpege "fejlen", så han ud som om han ville tæske os, hvorefter han granskede posens indhold og dernæst kylede én ekstra lille flaske soya i posen. Vi løb for livet.

Når jeg nu skriver "fejlen" i gåseøjne, er det fordi min kæreste hentede sushi nede i Grønnegade et par uger senere, hvor hun mødte den samme mand ("det var ham den uhyggelige med briller og accent"), som lavede samme trick igen. Denne gang insisterede han på, at hun skulle betale for at få "ekstra soya", altså mere end 10 ml til tre personer.

Det er helt uforståeligt at en sådan person kan være ansat i servicebranchen. Jeg møder sjældent mennesker - i servicebranchen - med så lidt kundetække. Læg dertil tricket med at putte for lidt soya i posen og tvinge folk til at lægge fem eller ti kroner ekstra for at få nok soya. Nøj, det er dumt.

Det skal dog siges, at her sidst, da jeg hentede sushi i Grønnegade, blev jeg mødt af den flinkeste skaldede fyr med gedebukkeskæg. Omend jeg endte med at få brune ris med hjem på trods af at jeg havde bestilt hvide ris OG mindede om det i butikken. Tip til Green Sushi: Spørg ham om han vil have nogle flere vagter, og find noget andet at lave til ham den spooky (nattevagt?).

Jeg vil gerne lige pointere, nu jeg taler grimt om betjeningen, at min bedømmelse på tre stjerner udelukkende er givet på baggrund af sushien (fået fem gange over et kvart års tid). Man må da regne med, at betjeningen bliver strammet op, og at håndværket bliver bedre i Jægersborggade (det er stadig en ret ny butik). "

" Min kæreste og jeg havde tilsammen købt en håndfuld sweetdeals, så vi har haft muligheden for i den grad at teste Green Sushi - både i Jægersborggade, hvor vi var to gange og i Grønnegade, hvor vi var tre gange.

Først sushien. Det gode:
* Store stykker fisk - de er bestemt ikke fedtede.
* Mulighed for at vælge brune ris, hvis man er den type.

Det dårlige:
* Risen virker billig og mangler su - den smager ikke af så meget.
* Håndværket halter i Jægersborggade, hvor makierne er klodset rullet og falder fra hinanden.
* Pris og kvalitet hænger ikke sammen (med mindre man har købt en sweetdeal med 50% prisnedslag, så stemmer det ok overens med hvad man får).
* Første gang i Grønnegade var tunen ikke frisk, og kunne ikke spises.

Så er der detaljer såsom at vi lærer at bestille med kun hvide ris (fordi de brune ris er en seriøst dårlig idé - de kæmper mod fisken om smagen og er seje i konsistensen), og selv om vi minder om det nede i butikken, ender det alligevel med at nigirierne viser sig at være med brune ris, når vi kommer hjem.

Vær i øvrigt opmærksom på, at sushibakkerne lever et stykke tid i et meget koldt køleskab op til de bliver afhentet, så afsæt minimum en time til at få dem op på serveringstemperatur.

Stemningen på Jægersborggade de to gange vi var der, var mystisk, virkelig mystisk. I retrospekt kan jeg ikke lade være med at tænke på, om den skumle, skumle (svenske?) mand bag disken var skyld i det. I Jægersborggade havde jeg f.eks. kommet til at give samme sweetdeal-nummer som jeg havde brugt tidligere, hvilket resulterede i blikke og besynderlige strubelyde, der resulterede i samme fornemmelse, man får hvis man kører hjem fra byen i en brandert på en cykel uden lygter, og et salatfad glider forbi og panserne betragter en.

Han kvitterede ved at lægge én enkelt soya-flaske i posen, som var beregnet på tre personer (vi havde besøg), og da vi gik tilbage for at påpege "fejlen", så han ud som om han ville tæske os, hvorefter han granskede posens indhold og dernæst kylede én ekstra lille flaske soya i posen. Vi løb for livet.

Når jeg nu skriver "fejlen" i gåseøjne, er det fordi min kæreste hentede sushi nede i Grønnegade et par uger senere, hvor hun mødte den samme mand ("det var ham den uhyggelige med briller og accent"), som lavede samme trick igen. Denne gang insisterede han på, at hun skulle betale for at få "ekstra soya", altså mere end 10 ml til tre personer.

Det er helt uforståeligt at en sådan person kan være ansat i servicebranchen. Jeg møder sjældent mennesker - i servicebranchen - med så lidt kundetække. Læg dertil tricket med at putte for lidt soya i posen og tvinge folk til at lægge fem eller ti kroner ekstra for at få nok soya. Nøj, det er dumt.

Det skal dog siges, at her sidst, da jeg hentede sushi i Grønnegade, blev jeg mødt af den flinkeste skaldede fyr med gedebukkeskæg. Omend jeg endte med at få brune ris med hjem på trods af at jeg havde bestilt hvide ris OG mindede om det i butikken. Tip til Green Sushi: Spørg ham om han vil have nogle flere vagter, og find noget andet at lave til ham den spooky (nattevagt?).

Jeg vil gerne lige pointere, nu jeg taler grimt om betjeningen, at min bedømmelse på tre stjerner udelukkende er givet på baggrund af sushien (fået fem gange over et kvart års tid). Man må da regne med, at betjeningen bliver strammet op, og at håndværket bliver bedre i Jægersborggade (det er stadig en ret ny butik). "

" Okay, formuleringen er jo 100% klar - den skal Green Sushi have. Jeg kan ikke se hvordan det er muligt at forstå den på andre måder, end de mener. Men i forhold til betjeningen - denne tjener skulle vel ikke tilfældigvis have en accent, lidt à la svensk? Min kæreste og jeg har mødt ham både i Grønnegade og Jægersborggade, og manden er svært ubehagelig. Min kæreste turde ikke tage ned i Grønnegade igen af frygt for at møde ham. Hvis det er samme fyr er det ufatteligt, at han har et job der. Han skader den biks _så_ meget. "

" Så er kæresten og jeg lige kommet hjem fra vores første besøg (af flere kommende) på Namaste, som er vores nok nærmeste restaurantnabo. En række forsøg udi restaurationskunsten har været gjort på netop denne addresse, alle med døden (altså den professionelle) til følge.

Så da vi så AOK og Politiken skrive pænt om stedet, tænkte vi "Så! Nu må vi da lige ned at støtte vores nye nepalesiske naboer." Og det viste sig at være en god idé!

Betjeningen var afslappet og venlig - ja faktisk sød. Den engelsktalende gut servicerede os med the (øllerne kommer først i næste uge, sagde han) og to lamme-menuer, som først bød på "Momo" - en slags nepalesisk bud på dumplings med noget lækkert rødt linseagtigt og krydret creme til. Meget lækkert. Hjemmelavet, selvfølgelig, og med lækkert farsfyld med urter og andet godt.

De næste tre retter blev serveret i ét hug: En funky grålig slag suppe med linser, chili, ris og andet sjov i. En lidt røget smag - på den gode måde. Hertil en tallerken med ris og lidt friske grøntsager. Ved siden af velsmagende og møre lammestykker i noget krydret sauce på tomat og andre ting, vi ikke umiddelbart kunne gennemskue. Sidst, men ikke mindst, kartofler og blomkål i en krydret karry-creme-sauce-ting, som smagte helt forrygende og med forbløffende meget umami for noget helt uden kød i.

Vi blev stopmætte på den helt særlige måde, der kun er mulig, når man fylder sig med sunde (og fedtfattige) velsmagende retter, som lige er det kroppen gerne vil have :)

Vi kan på det varmeste anbefale at besøge Namaste Nepal. Maden er ikke bare lækker - det er også billigt. De rammer lige i det område, som skaber et godt stamsted. To gange firerettersmenu plus to the for 360 kr. Det kan man snildt gøre til en vane uden at gå fallit. "

" Kæresten og jeg var inde forleden i anledning af Copenhagen Restaurant Week - et tiltag, man normalt ville forvente en restaurant ville benytte til at vise deres bedste sider for at kapre nye kunder.

Fifty Fifty, derimod, brugte tilsyneladende anledningen til at score lidt ekstra penge.

Konceptet var to retter til 150 spir. Men hvor andre restauranter (f.eks. Storm, som vi var på dagen efter - glimrende i øvrigt) tilbyder én en god deal ved at servere en fuld menu, overraskede 50/50 ved at skrive på kortet nede i restauranten - ikke på nettet vel at mærke - at der var tale om forretsstørrelser, og derfor ville de gerne have en til at købe ekstra sushi el.lign. til.

Okay - ikke så fair i udgangspunktet, men hvis nu kvaliteten var derefter kan den slags jo tilgives.

Vi bestilte hhv. hvidfisk og kammusling (bemærk entalsformen) til første forret, misomarineret laksebid til anden forret. Eftersom vi taler om en hotshot-sushirestaurant, må man jo formode, at der er styr på tilberedning af fisk.

Kammuslingen var vandet og helt uden smag - kun eddikemarinaden (med foie gras) smagte igennem. Bare ikke særligt godt. Hvidfisken var i for sig udmærket - lille, men ok. Det bedste smagsindtryk var dog fra de ristede sesam, der var kastet i salaten. Et par gode mundfulde.

Derefter kom laksen på bordet, men desværre stegt halvt ihjel. Tør, og gevaldigt fisket i smagen - à la den knap så fede dunst, man møder på havnen. Ikke en delikat, fersk fiskeoplevelse, men snarere tante olga har tøet middagen op og glemt den i ovnen.

Servicen var langsom, og leveret af forvirrede og langsomme teenagere uden begreb om kundehåndtering. Læg dertil den berygtede "tryk her på Ja, hvis du vil give mig drikkepenge"-dankortseance, som naturligvis måtte give et tryk på Nej, hvilket så blev modkvitteret med meget dårlig attitude fra tjenerens side. Ikke et "tak for i aften" el.lign. minimumshøflighed. Snarere et "så må I gerne skride".

Det virker utroligt, at 50/50 har opnået så godt et renommé med så dårlig betjening og totalt manglende forståelse for tilberedning af fisk.

"